Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Oplever du at inspirationen kommer til dig som lyn fra en klar himmel? Det gør jeg faktisk sjældent. Og Brenda Ueland skriver noget af det samme i sin skrivebog, som hun formulerer så fint: “I learned…that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and... Continue Reading →
Lad det, der ønsker at komme, komme. Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde. Hvis det er mit, bliver det. Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det. - Tosha Silver - Toshas mantra eller bøn kan også bruges som mantra eller sågar trylleformular på skriverejsen. Jeg anvender det selv i forunderlig vished om (baseret på mange... Continue Reading →
Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget... Continue Reading →
Den største vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem. Hjertelige intentioner Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på vej. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan... Continue Reading →
Der findes ikke et bedre tidspunkt end nu. Der er ikke noget mere velegnet sted end dette her. Dér hvor du er. Lige nu. ”En dag vil jeg skrive” siger du og tror, at du mener det. Men når den dag kommer, føler du dig stadig ikke klar. Du forestiller dig at det er en bestemt følelse,... Continue Reading →
Kære ven Dette er mit februarbrev til dig. Og jeg har ikke udtænkt en dagsorden på forhånd. Jeg skriver ikke, som jeg er skolet i og som jeg har lært. Jeg ryster lidt, mens jeg indser, at jeg nok kommer til at skrive noget, som jeg slet ikke tør. Men ved du hvad, jeg elsker at skrive... Continue Reading →
Tid til eftertanke. De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Alt det, der ikke er og samtidig er alt. Stilheden hvisker uden lyd, forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg... Continue Reading →
Måske kender du det? Ligegyldigt hvad du finder på, fortæller en stemme dig med ihærdighed, at du ikke har lyst til det. Du har egentlig ikke lyst til at skrive. Eller male. Eller løbe den tur, du havde sat dig for. Stemmen hvisker og trækker i nogle tråde til følelser, du kender fra tidligere og... Continue Reading →
Jeg har fortalt dig om morgensider og aftensider og nu er turen kommet til sjælebogen. For ser du, jeg har efterhånden forstået én ting. Jo mere, vi dedikerer os og møder op for at tage imod de ord, skriverier og historier, der venter på at vi skal tage imod dem, desto flere ord, skriverier og... Continue Reading →
Hvorfor kalder du det skriverejser, spørger du måske. For er skriverejser ikke, når man pakker sin kuffert og forlader landet for at sætte sig et fjernt sted, måske på en solvendt kyst eller i et elfenbenstårn, og modtage undervisning? Hvor man skriver sig gennem dagene og drømmer søde orddrømme om natten? Jeg nikker. Sådan kan... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 