Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
I dag sidder jeg stille og venter efter skrivelys er tændt og kortene trukket. 3 nøgleord åbner døren til det budskab, der hører til dagen i dag. En pludselig forstyrrelse afbryder flowet, men i dag jeg mig ikke irritere. Jeg lytter og møder den med fred. Så skriver jeg videre thi ordene er mit transportmiddel.... Continue Reading →
Engang havde jeg fuglefobi og gjorde alt for at undgå de bevingede væsener. Nok kunne jeg med en vis beundring betragte dem på afstand, men det var altid med et hertil og ikke længere. Det ændrede sig den dag, hvor jeg ved Sommersolhverv var på trommerejse og Ørnen kom til mig som frænde. I mere end... Continue Reading →
“Du ved det. Tiden er kommet, men den kommer indefra dig. Stå ved, hvem du er. Kom ud i lyset, selvom det er sparsomt på morgener som denne. Og tag aldrig din krone af for nogen.” Det er Boar og det er store ord på en blæsende morgen som denne. Vinden rusker i træer og... Continue Reading →
Hvad nu hvis din sjæl kender vejen og ved, hvad der vil skænke dig sindsro og glæde i livet? Hvis livsfloden flyder en gylden sti i dit blod og det eneste, du skal mestre er tilliden til din egen kraft og formåen? Hvis du brænder de falmede facitlister til livet og rejsen, som andre har påduttet dig og lader din egen vej komme til syne som sprækken af dagslys efter en lang nat?
Intuitionen er dit kompas og den tvinger dig til at være til stede i nuet, for det er sådan intuitionen virker. Fra det ene øjeblik til det andet. Derfor kan du sjældent tænke dig til, hvad du vil skrive, du er nødt til at møde det blanke papir og skrive dig ind i tillid. Lad... Continue Reading →
“Din sensitivitet” siger Frøen, er din styrke. Han siger også KVÆKHA, som betyder pyt på frøsprog og som samtidig er en opfordring til at grine lidt af det. Hans visdom er ofte undervurderet, måske fordi han er så lille, for ikke alle får øje på ham ved vandhullet. Men vi er blevet venner. Ofte dukker... Continue Reading →
“Giv slip, lad gå” synger solsorten og hopper hen over græsset. ”Det har du uden tvivl hørt så tit. Giv slip, det lyder så let og du føler dig som en fiasko, når det ikke lader sig gøre. Hvis du kunne, havde du jo gjort det.” Jeg nikker og ser forbavset på den talende solsort.... Continue Reading →
“Der er mange måder at rejse på” fortæller Each mig. Vi er genforenet på hovedvejen i morgendis. Birkens blade rasler i vinden og sølvstammer rækker mod himlen. ”Der er den ydre rejse, nære og fjerne destinationer, de fysiske bevægelser og selve turen. De mennesker og frænder, du møder undervejs. Men efterhånden som efteråret kommer og... Continue Reading →
Den pen, som fører dig på vej og ind i en sanselig verden, som du ikke har adgang til i tankerne. Den længsel, som hvisker og kalder og beder dig om at lytte til det, der synger indeni. En stille sang, toner fra sjælen. Anderledes fortællinger om det, der virkelig betyder noget. Din intuitive pen.... Continue Reading →
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 