Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
”Det er en god proces” betror jeg Nathair. Noget er sket og jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle sige de ord og mene det. På vej gennem porten til Det Magiske Univers smeltede årstider sammen som floder, der mødes i havet. Og han trives her på den stenede jord, i græsset på den... Continue Reading →
”Du har bedt om hjælp og jeg er svaret. Haren. Din særlige frænde på rejsen nu og i udfoldelsen af pennens kraft.” Stolt står han i morgengry og snekold østenvind. ”Jeg vidste det” smiler jeg og taknemmelighed bobler i mit blod. ”Jeg bad om hjælp og jeg så dig allerede inden du kom. Du var... Continue Reading →
”Græsset er vådt, livet er godt.” Haren sidder foran os på stien, hviskende vejviser i den tidlige morgen. Luften er tyk af bålduft fra gårsdagens fejring. Jeg mærker et snert af rastløshed og vifter den væk som en flue. Harmoni, det er allerede varmt, en sommerdag folder sig ud. Jeg simrer i tomrum og tillid... Continue Reading →
Det er som vinter igen. Frosten knitrer under skosålerne og vinden bærer is. Kolde åndedrag i den tidlige morgen. Her møder jeg ham ved solopgang og under rødmende himmel. Håb er kommet tilbage, ikke højrøstet og frembrusende, men stille og forsigtigt. Håb er genert. Og han repræsenterer det håb, fortæller han, mens vi følges over... Continue Reading →
Det er bare mig i dag. Mig, pennen, skrivebog og blafrende stearinlys. Den første sol finder vej gennem skrivestuens vinduer og støv kommer til syne. ”Dust if you must” hører jeg en hæs stemme sige på engelsk for så at slå over i dansk. Haren kan mange sprog. ”Som ude så inde, skønne kvinde”. Det... Continue Reading →
Håb. Du er mit nøgleord i dag. Jeg pakker dig forsigtigt ud af boblepapiret og betragter den lille mærkat med anbefaling: Handle with care. Håb. Der ligger du som en regnbue på min himmel i farver, jeg ikke har set før. Ikke på den måde og fra dette sted. Kan jeg bære dig om halsen... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 