Hesten og den gamle eg

โ€Det er overvรฆldendeโ€, jeg betror mig til Each, som er mit daggrys vidne. โ€Jeg fรธler mig helt รธr i forsรธget pรฅ at fastholde det, jeg lรฆrte og oplevede i de forgangne dage.โ€ Hun ser pรฅ mig med kloge hesteรธjne, rolig i skyggen af den gamle eg. โ€Mit kraftsjรฆlestedโ€ siger jeg med forsigtig glรฆde i stemmen, men det ved hun selvfรธlgelig godt. โ€Kan du se, hvad du er i fรฆrd med at gรธre?โ€ โ€Gรธre? Ja altsรฅ, jeg gรธr mit ypperste for ikke at tabe det igen, jeg prรธver virkelig at forstรฅ, sรฅ det ikke slipper fra mig og gรฅr i glemmebogen. Hestelatter fylder skoven, skarp og mild pรฅ samme tid, fuld af frรฆndig venlighed ...

Magisk nรฆrvรฆr

"Ingen ord kan beskrive det", siger jeg ydmygt. "Jeg vil end ikke forsรธge." Da ser hun op fra sin landingsplads. Langs markerne i grรฆsrabatten, badet i aftenlys. Hun siger ingenting men ser pรฅ mig med forundring, sorte รธjne fanger mine blรฅ. Det sker udenfor mit vindue, da jeg vasker op. Jeg har udsigt til markvejen mod nord. Jeg ser, at hun lander og i samme sekund ved jeg. Den store fugl i sort. Det er Ravnen.

Ravnelatter

Det er Ravnen og jeg er klar. โ€Sagde netop til mig selvโ€, siger jeg til hende, โ€at hvis det var dig i dag, ville jeg spรธrge dig om hvordan. Sรฅ mange gรธr-ditter og gรธr-datter flyver rundt i luften som hjemlรธse fugle sagt af ivrige stemmer, der alle ved bedre og nogen bedst. Jeg er holdt... Continue Reading →

Pas godt pรฅ din lรฆngsel

Jeg mรธdte sรฆlen pรฅ stranden i gรฅr og selvom jeg forsรธgte, var det ikke tid til en fortรฆlling. Sรฅ giver man slip og lader simre, indtil dagen igen er ny. Fra lummer varme til uvejr og sensommerregn. Sรฅ hurtigt kan det skifte. Men det som Sรฆlen fortalte mig er ikke forsvundet, det fรธlges med mig... Continue Reading →

Hybenhjerte

โ€Du stรฅr ved en skillevejโ€, siger Solsorten. Han sidder under hybenbusken i pink og orange. Bag ham er der en mur. En af dem med mursten og graffiti. Med snรธrklede spraydรฅsebogstaver stรฅr: Her mรฅ du vรฆlge med hjertet. Ha ha, meget morsomt. Er det ikke det, jeg har gjort hele tiden? Og hvor har det... Continue Reading →

Grรฆnseland

Det er kรธligt i morgenens fรธrste timer. Med natten i hรฆlene kravler lyset forsigtigt op og kigger ud over kanten. Jeg var vรฅgen ved daggry, her slap sรธvnen op og jeg blev et vidne til solopgangen. Blรธde strรฅler gennem skysprรฆkker og skyggelys af den slags, der holder pรฅ kulden. Det er kรธligt, da jeg gรฅr... Continue Reading →

Blรธd regn

Skrivelysene blafrer i brisen fra det รฅbne vindue. Regndis pryder landskabet, her er stille. Lydlรธse fugle forlader deres trรฆer og flyver over grรฅ himmel. En hare finder vej gennem stubbene pรฅ den nyhรธstede mark. Stille, en due kurrer fra et sted i buskadset og tiden har fundet sig en lomme. โ€Gรธr holdt herโ€ hvisker nogen... Continue Reading →

Vindvioliner

Mรฅske er der bare ingen ord i dag? Mรฅske gemmer de sig bag skyerne eller i krattet af usikkerhed? Mรฅske har slagen slugt dem og de er forevigt gรฅet tabt? Alligevel skriver jeg mig ind, nyt blรฆk strรธmmer fra min pen, bogstaver formes og bliver til ord. Det i sig selv er en magisk gerning.... Continue Reading →

Solsorten og skรฆrgรฅrden

โ€œVil du finde din stemme, sรฅ lyt til solsortens sang. Pluk de rรธde bรฆr i skovbrynet, gรฅ glรฆdens vej. Det er som at navigere din bรฅd gennem skรฆrgรฅrden, nรฅr bรธlgerne gรฅr hรธjt. Der er steder, du mรฅ sejle udenom. โ€Men hovโ€, jeg lytter, da noget i mig protesterer, โ€var det ikke netop meningen, at jeg... Continue Reading →

Lyng under grรฅsort himmel

Tre lys brรฆnder i cirklen af sten og fjer, lyset er dรฆmpet. En kรธlig og blรฆsende morgen fragter tankerne i forvejen, hvor de mรธder efterรฅrets รฅnd. โ€Det er ikke endnuโ€ brummer en stemme og tankerne vender slukรธrede tilbage. Men hvad sรฅ da? Pรฅ skrรฆnten, hvor lyngen blomstrer, mรธder jeg Reithe, Vรฆdderen. Han stรฅr pรฅ en... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑