Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Du har sikkert gættet det. Jeg fik ikke skiftet at se. Det skete som altid ved midnat og jeg var uopmærksom, da vi skålede med hinanden i biblioteket. Virginia bød på Bollinger champagne skænket i høje glas, hun havde selv bagt det smukke kransekagetårn. Et par timer inden midnat forlod Scarlett os med ordene: Vi... Continue Reading →
Jeg læser de syv ørnes hemmelighed på vinterhimlen. Jeg lytter til musikken og svanernes sang. Jeg hører det lydløse og fornemmer dansen, den subtile rytme af hjertets klang. Jeg læser, jeg hører, jeg ser og jeg skriver det i min rejsedagbog på årets sidste dag. Der er te i mit krus, min personlige te, som... Continue Reading →
Det er morgen, lyset er kommet, vinden har blæst skyerne bort og pletter af pink farver himlen. Vi er samlet i spisestuen, ilden buldrer i pejsen og kaffen er god. ”Det er busdag i dag” hvisker Elva i mit øre og jeg nikker, det har jeg tænkt på. Vi kunne tage en tur til byen... Continue Reading →
Et stykke nede af vejen bag pensionatet findes en eng. Bag stendige og vejtræer flyder den som havet ind i uendeligheden. Grøn hele året, når sneen ikke dækker den og det gør den ikke i dag. Det er vådt og blæsende, en af de dage, hvor det ikke bliver rigtigt lyst. Alligevel tager jeg regntøj... Continue Reading →
Før end man får set sig om, er julen forbi og dagene før nytår åbner en tærskel af vemod og forventning. ”Det er et tidspunkt at ære”, siger Scarlett til os ved morgenbordet på decembers 28. dag. Snart er hun også en saga blot. Scarlett. Den uundgåelige afsked gør mig akut trist. Sådan er det... Continue Reading →
Følelsen af at være på rette tid og sted fortsætter gennem dagen. Jeg følger et indre flow og lader mig fragte. Som blev jeg genfødt sammen med lyset på årets længste nat er jeg vågnet til en ny bevidsthed. Tågen letter aldrig, men bliver hængende som et vidne. Lyset tøver og giver sig tid. Det... Continue Reading →
Dagen før Vintersolhverv begynder det at regne. Snart er sneen væk. Landskabet mørknes og æbletræet med sine stjernelys virker ensomt i haven. Der er sjappet på havegangen, tunge skyer pryder himlen og julestemningen daler flere grader på barometeret. Jeg ved, at Scarlett er i gang med forberedelserne til fejringen i morgen med bål på stranden... Continue Reading →
Det skete i de decemberdage, at jeg nærmede mig afslutningen i Dråbefangerens skrivebog. De sidste sider, så var det tid til at indvie en ny. Det er hellige øjeblikke, afslutningen og den nye begyndelse, ikke noget man skal tage for let på. Vi nærmede os Vintersolhverv, et tidspunkt at fejre, lyset fødes af mørket på... Continue Reading →
Vi kører hjem gennem snoede veje med stendiger og skarpe sving. Der er faldet mere sne og farten er langsommere, end da vi kørte ud. Virginia styrer bilen med overblik og kontrol. Hun kender landskabet og dets linjer, de små steder, hvor man skal være ekstra opmærksom. Vejret ser ikke ud til at genere hende.... Continue Reading →
Tiden står stille på Primrose Café. Man svøbes i et klæde af sød forventning, dufte og magi. Grace holder vores hænder, ser os i øjnene og forsvinder så om bag disken og ind i baglokalet for at komponere vores te. Komponere er ordet. For Graces te er som sød musik for krop og gane. Det... Continue Reading →
