Mørkets tempel

Det er sandt, som uglen sagde det i går. Det handler om at blive stille nok, det handler om at lytte. Det tænker jeg på, da jeg træder ind i skrivestuen og tænder lyset. Den blafrende flamme er et symbol på min ild og min intention. Jeg indstiller mig på en modtagelig kanal som en... Continue Reading →

Tør jeg?

Hele morgenen har jeg har hørt hendes stemme hviske, hun vil have min opmærksomhed, men jeg har ting at gøre. Jeg beder hende om at vente og skubber hende blidt væk og udsætter hende. Jeg udsætter hende for ignorering og iklæder mig min travlhed. Fortæller mig selv, at jeg ikke har tid til den slags... Continue Reading →

Døren til hende

Der findes en dør. En dør til hende, den vise kvinde, hende som ved. Hun er også din indre fortællerske og du kan skrive hende frem. Hun bidrager til vores mentale og fysiske sundhed, hun er som en kilde af visdom og livskraft, som vi også via skrivning kan forbinde os til. Hun har helt... Continue Reading →

Kriger med pen

Lyt til regnen, stilheden og morgenens sang. Se skrivelysets flamme blafre, mærk varmen og ilden. Vinter, en tid til at dvæle i og tage dig kærligt af dig selv. Dine behov. Mærke efter og være helt hudløs ærlig: Hvad gør dig godt? Denne stund med skrivebog og ord, siger du uden tøven, det øjeblik, hvor... Continue Reading →

Jeg tror

Jeg tror på, at vi er vores egen guru og at vi har alle svarene i os selv. Jeg tror på, at vi ved at følge vores hjerter og lytte til vores sjæl med tiden bliver mere harmoniske og kærlige mennesker, som elsker sig selv og hviler i sig selv. Jeg tror på processen og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑