Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Lad dig nu guide af ord og fortællinger. Skriv din sjæl.” Jeg åbner skrivebogen som er fuld af blanke sider bortset fra den forreste side, hvor hun har skrevet sine ord. Da jeg vågner, hænger månen i vest og mørket lever endnu. Jeg står op, tænder stearinlyset på det lille bord foran vinduet og finder... Continue Reading →
Det er katten som møder mig ved døren til køkkenet, den står på klem og jeg går ind. Hun er ingen steder at se, men bordet er dækket med kaffe, tykke skiver af brød på en tallerken og dagens valg af marmelade. Ilden knitrer i pejsen, alt er gjort klar og kun en ting mangler.... Continue Reading →
Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nætter med urolig søvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i køkkenet er nok. Hun skænker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder på indre næring og ro. I dag... Continue Reading →
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Har du lyst til inspiration til dine kommende vinterskriverier, så er Vintersjæl eSkrivekurset for dig. Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet kan noget særligt. I Vintersjæl skriver du alene og på egen hånd, der er ikke en ydre cirkel. Vintersjæl er et inderligt vinterforløb for kvinder, hvor du hver måned modtager et skrivebrev med afsæt og øvelser forankret i årstidens særlige energi.
Der er nu åben for tilmeldinger til efterårets online skrivekurser for kvinder. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Jeg får øje på det, mens solen skinner og jeg sidder ved havebordet med kaffe og vand. Dagen ligger langstrakt foran mig. Eftersom jeg var tidligt oppe, synes denne dag at være en oase af tid. Men den starter ikke behageligt, dagen, jeg er for træt og indhyllet i en smertefuld irritation over noget, jeg... Continue Reading →
Verden er anderledes uden det gamle filter. Skoven er grønnere, duftene mere intense og himlen over granerne mere blå. ”Vi skal ind i bøgeskoven” forklarer Faola, mens vi går. ”Vi skal mødes med Bò. Bò?” ”Koen.” Faola går videre uden at tage sig af den forundring, der rejser som modstand i min krop. Hvad laver... Continue Reading →
Vi slår følge over det åbne stykke og tager afsked, da skoven igen lukker sig om os. ”Fortsat god rejse” siger hun og forsvinder et sted i sollyset. Jeg er igen alene. Denne del af skoven er kendt for sine gamle egetræer. Ikke kendt af mennesker, vel at mærke, men skoven ved besked. Det føles... Continue Reading →
Han hopper tilbage til vandhullet i skyggen og jeg finder tilbage til det, jeg formoder er hovedstien. Men man ved aldrig i skoven. Skoven, så fuld af farer og fortryllelse. Lysninger, som kun findes af dem, der er faret vild. Frænder, der dukker op mellem træerne og træerne selv. Eg, bøg, birk og de stolte... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 