Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Der er en fortælling mellem granerne i kanten af skoven. Den danser i lysstrålerne, som finder vej. Mellem stammer og knirkende grene for vinden er stor i dag. Nedfaldne blade ligger strøet som konfetti, et tæppe af forfald viser vej til det sted, hvor jeg kan skabe forbindelse til fortællingens kraft. Hun er landet på... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
Straks da jeg havde trukket kortene og de havde lagt sig til rette foran sten og skrivelys, vidste og forstod jeg. Budskabet og den guidning, jeg har bedt om. Så inderligt dybt og omfavnende, at ordene der kom til mig lød: Når sjælen forstår. Og sådan er det denne morgen, hvor lyset er blåt og... Continue Reading →
“Do not let your intellect imprison your heart as human imprisons his selchie spouse, the magical seal.” Ordene bæres af vinden i den mørke morgen, skrivelys brænder og øjne lukkes for en stund. Følelser flyder gennem mig som en flod, der løber mod havet, jeg sætter mig ved bredden under egetræet og ser det ske.... Continue Reading →
Jeg er tilbage på Langeland, jeg ser solnedgangen over søen i baghaven, jeg ser gæssene og en and, der kunstfærdigt lander på vandet. Jeg står bare dér på bredden og følger mig fuldstændig fortabt. Og fordi jeg har besluttet mig for ikke at skrive i netop den uge, så har jeg ingen pen og notesbog... Continue Reading →
Hvordan kan jeg deltage i dag? Det er den første sætning, jeg skriver i min morgensidebog. Et spørgsmål så simpelt og alligevel så essentielt for, hvordan jeg griber min dag. Mens duggen fordamper i græsset og den blege pinsesol fejer lys over marken. Til lyden af fuglesang og i brisen fra det åbne vindue. Hvordan... Continue Reading →
En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →
For første gang i lang tid tænder jeg lysene i min skrivestue. Da jeg stryger tændstikken, mærker jeg hvor godt det gør. Intentionen bag. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste. Kraften... Continue Reading →
Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden." Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished.... Continue Reading →
En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 