Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er længe siden. Jeg byder hende velkommen med et dybfølt suk. Hun viser sig i disen og det novemberlandskab, som jeg elsker. Bag træerne i horisonten danser lyset, endnu blot en orangegul antydning. Men det er dér. En morgen som denne er magisk, græs og hegn har haft besøg af væversken og hendes værker... Continue Reading →
Don’t fight it, give in to it now. Stemmen hvisker ordene og gentager dem, mens jeg siger min bøn og trækker kort. Stemmen har en klar og ren tone. ”Det er budskabet” siger Eala, svanen, som er min frænde i dag og ledsagerske på tidspunktet for Samhain. Don’t fight it, love is waiting for you... Continue Reading →
The first step to move forward is to acknowledge where you are. Der er tidspunkter på rejsen, hvor man omsluttes af grene med torne. Og der er tidspunkter, hvor den hvide hest uden ridder dukker op og spørger, om man vil med på tur. ”Vil du med på tur?” ”Det er umuligt” svarer man, ”eftersom... Continue Reading →
Jeg har indviet en ny rejsedagbog på højtidelig vis. Indvielsen fandt sted i går og dette er den første fortælling, som finder vej. Jeg lytter, gør mig stille, hvad mon der vil skrives i dag? Det er min opgave at lytte og tage imod det, der kommer. En ny rejsedagbog men pennen er den samme.... Continue Reading →
”For første gang nogensinde føles det helt rigtigt”, siger jeg til Cu, som er min følgefrænde i dag. ”Vejen, som ligger hen i dis. Alt det, der ikke har afsløret sig endnu, men som jeg kan mærke simrer. For kunne jeg se det hele og troede, jeg at jeg vidste, så var det ikke min... Continue Reading →
“Lad det blive en dybt personlig affære. Fjern dine forbehold og træd helt ind i rummet. Det rum, du har skabt, det rum, du holder. Men skrivelysene roligt brænder, kort er trukket og pennens fødder danser over linjerne. Her møder du mig. Ravnen. Her åbner du døren til din sjæl. Dagens tema er healing. Den... Continue Reading →
Kom, lad mig tage dig med på en rejse fra efterår til vinter. Lad mig vise dig usynlige veje i skumringens skær. Hvor ulemper bliver til fordele og hvor du ikke længere klynger dig til et bestemt resultat. Du er klogere nu. Dine øjne vil vænne sig til mørket, du vil se og få øje... Continue Reading →
Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →
Billedet var der før fortællingen. Det kom til mig i en drøm. To linjer skrev jeg i går. Billedet var der allerede. Så forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt døren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gå og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →
Kunne du tænke dig en ny begyndelse, spurgte Ulven mig i går. Om! Men kan man det, nåede jeg at tænke og så kom det ikke videre. På det tidspunkt så jeg det som en fiasko at jeg ikke indfangede den fortælling, der boede i ulvens ord. Det føltes som et tab og jeg græd... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 