Caim

Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes visdom. Den er nærværende og dybt forbundet med jorden.

Når du møder hende på en morgen som denne og ser fuldmånen falme i dagens første lys, når du ser hende på engen, så ved du det. Det er tid til at vende hjem.

Bò er navnet. Hun præsenterer sig og byder velkommen til en ny dag. Træd ind i hendes sfære og tag imod den beskyttelse, hun tilbyder dig. Caim. Det er ordet. Caim. Det er et helligt sted, en usynlig cirkel tegnet med din hånd rundt om kroppen. I cirklen er du tryg og beskyttet, du er elsket selv i de mørkeste tider. Caim.

Så jeg er glad, da jeg får øje på Bò denne kølige morgen og opdager, hvad jeg har brug for. Man ved det ikke altid, selvom man mærker, at der er noget. Bò siger god morgen og natten siger farvel. Bag hende glider solen op af horisontens kant.

”Goodbye Night” hvisker Bò og spørger mig, om jeg har sovet godt under fuldmånen.

”Udmærket” svarer jeg, nu helt tæt på hende og hendes kærlige væsen. Fuldmånen har fulgt mig på min rejse gennem natten, badet landskab og træer i sit bløde lys. Hørte jeg uglen? Er det den tid nu? Allerede.

Det bekræfter Bò og fortæller om gaven i at søge harmoni med det, der er. At være til stede dybt i egen muld og elske sig selv med hud, hår og sjæl. Man kan øve sig på det, betror hun mig, for mennesker tror for det meste, at de er forkerte og at livet handler om at lave sig om. Korrigere.

”Det er en opslidende affære” siger hun og ser sig omkring, inden hendes brune blik igen fanger mit.

”Men ikke mere. Læg kampen og dine våben her. Caim. Det er hvad, du har brug for. Caim.

Da mærker jeg, at jeg står i cirklen midt på den dugvåde eng. Mit hjerte falder til ro og jeg ser. Caim. Mødet med Bò har bekræftet, hvad det handler om nu. På vej gennem efteråret og ind i vinteren. At tage selvomsorg og kærlighed ditto et spadestik dybere. Hvad har denne kvinde brug for og hvad banker hendes hjerte for, når kampen er forsvundet?

Omkring mig danser nedfaldne blade og solsorten stikker sit hovedet ud af busken og siger: Kom nu hjem.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
21. september 2021

Efterårsjævndøgn, et særligt tidspunkt på årshjulet

I morgen er det Efterårsjævndøgn. Nogen siger, at dette er det egentlige efterårs første dag. Jævndøgn. Fra nu af vokser mørket stødt og natten bliver større. Rejsen går indad og hjem, i den kommende tid inviteres vi til at nære de indre værdier og det, der gør os godt. Efterårets processer kan støtte dig i at give slip på gammelt gods og det, som tynger. Et skridt af gangen på vej mod vinter. Gør som træerne, der slipper deres blade og husk, at lade gå er også en proces.

En cirkel om din intention

Du kan tegne en cirkel rundt om din intention og sætte dig i midten. Herfra byder du alt det velkommen som kommer. De mange følelser, de tunge, de dybe, bekymrede eller lette. Alle er de gæster i din cirkel og de vil bare føles. Giv dem lov, mærk dem, føl dem og se dem forsvinde igen. Velsignede gæster. Dette er dit gæstebud.

Accept er nøglen til forandring, præcist som Ulven sagde det i fortællingen ovenfor. Nye fortællinger vil dukke op og hjælpe dig på din vinterfærd. Lad dem skrive for de har nøglen til dit hjerte. Lås det op i skrivelysets skær. Lyt.

Din cirklen kan været din Caim. Her er du tryg og beskyttet.

I balance for en stund

Efterårsjævndøgn. Dag og nat er i balance for en kort stund, inden mørket vokser på vej mod Vintersolhverv. Sommeren er forbi og en ny fase begynder. Dagene bliver betydeligt kortere og koldere, solens kraft aftager. 

Du er midt i efteråret, men du er mere end det. Du er efteråret. Så lad naturen hjælpe, inspirere og følge dig på vej. Sig tak for din høst og alt det, du fik med dig på rejsen gennem foråret og sommeren. Uanset om det var svært, let, lyst eller mørkt. Sig tak.

Hvis du som jeg har en intention om at forbinde dig til din sjæls visdom, din indre visdom og lade din indre vise kvinde få ordet, så sig den højt og lad den skrives. Ordenes kraft er stor.

Rodenergiens tid

Efterårsjævndøgn markerer også starten på rodenergien og bringer os hvile, søvn og restitution.

Måske har du også lidt svært ved at sove om sommeren, vækket af tidligt lys, lyde og fuglekor? Nu lægger mørket en dæmper over landskabet og nætterne bliver stille bortset fra de tidspunkter, hvor efterårsstorme raser og regnen pisker mod ruden. Men vi sover som regel bedre, især hvis vi hengiver os til efteråret og mærker rodenergiens kraft i det indre.

I rodenergiens tid dør alting udenpå. Planter og korn er blevet høstet og det, der er tilbage, begynder at visne og forrådne. Det gives tilbage til jorden. Når frugter rådner, bliver deres frø sat fri og kan nu hvile under jorden indtil næste forår. Energien, som bragte planterne gennem sommeren og høsten, vil snart blive lagret i rødderne.

Vi lagrer også vores energi i rødderne. Og vi besvarer mørkets kald ved at trække os tilbage i os selv til en tid, hvor det mest handler om indre vækst, refleksion og hvile.

Dit efterårsalter, din intention

Efterår og vinter er særdeles velegnet til det indendørs skrivearbejde. Så er du ikke kommet i gang med at skrive endnu, selvom du længes og drømmer, er efterårsjævndøgn et perfekt tidspunkt at begynde på. Hengiv dig til efteråret og skab godgørende indendørs rum, hvor du åbner op for din indre fortællerske.

Måske har du lyst til at lave dit eget efterårsalter. Det er jeg selv begyndt på og endda helt uden at tænke over det. Det skete fra et andet sted, helt intuitivt. Jeg har fundet agern og jeg er blevet skænket en skinnende sort fjer. Noget i mig ved, stadig, hvor kraftfuldt det er at binde den gode energi i gaver fra naturen. Fokus på gaverne. Husk at sige tak.

På dit alter placerer du ting, som har særlig betydning for dig og som symboliserer din rejse og din intention. Det kan være krystaller, en særlig sten, du har fundet, visne blade, kastanjer, fjer, ja alt, som på en eller måde forbinder dig til både din skriverejse og din spirituelle vej.

Ting på dit efterårsalter kan også symbolisere lidt af det, som du nu høster. Tænd også gerne et lys på dit alter, hver gang du træder over tærsklen til dit skriverum og ind i den indre, magiske verden.

Dit efterårsalter kan også helt eller delvist symbolisere din intention på skriverejsen. Læg gerne en kopi af den intention, du har skrevet, på alteret, så du husker. Og sig til dig selv, når du vakler: Jeg har en intention.

Glædeligt Efterårsjævndøgn – Autumn Equinox Blessings

Skriv det.

Fortællersken III – Pennens Kraft, Vinter

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2021
Varighed 4 måneder

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Holdstart 1. oktober 2021
Varighed: 4 måneder

Pris 
DKK 2800,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Beløbet er inklusive moms

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

INVITATION OG DETALJER – KLIK HER

Vintersjæl

Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2021
Varighed: 4 måneder

Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Sæt ord på

Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.

Rum til vinterord og skriverier

I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.

Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

Vintersjæl

En inderlig skriverejse for kvinder

Pris DKK 1300,-
Som betales via Mobilepay eller bankoverførsel ved tilmelding

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. oktober
Pris DKK 1050,-

Beløbet er inklusive moms.

Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.

Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.

TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)

VINTERSJÆL – KLIK FOR FULD INVITATION OG DETALJER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: