Stolte rødder

“Når du finder din stemme, siger han, ”mærker du dine rødder. Stemmen er forbundet med dit center og du vil mærke stor forskel på, hvordan du er i verden, når du synger med din sande røst.” Der er svalt ved vandhullet, de andre frøer kvækker lystigt, mens han har sat sig på et åkandeblad, der... Continue Reading →

Fortryllende fordele

Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab,... Continue Reading →

Det din sjæl ved

Jeg kan ikke love dig noget, siger man altid, men Frø vil love mig én ting: Din sjæl ved besked. ”Besked om hvad?” Jeg føler mig lidt fræk, da jeg stiller det spørgsmål, men han ænser det ikke. ”Det din sjæl ved.” Jeg smiler, nå ja, mysteriet afsløres ikke her i tomrummet ved søbredden. Jeg... Continue Reading →

Stedet for skjult skønhed

Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →

Kvækha

“Det er et spændende tidspunkt på min rejse” fortæller hun frøen, som kvækker kvæder i den tidlige morgen. Dér ved vandhullet mødes de, kvinde og frø i magiske øjeblikke. Han er hendes frænde i dag og en af dem, der bedst underviser hende i, hvordan hendes sensitivitet kan blive hendes styrke. ”Du får brug for... Continue Reading →

Og sjælen græd

”Du troede måske, at det var slut nu, men kære ven, det er kun lige begyndt. Det starter i det stille og for hvert skridt og i dit nærvær gøres du klar. Bare én ting mere, inden vi skilles igen. Se aldrig udenfor dig selv efter en leder eller guru. Mange vil berige dig med... Continue Reading →

Livlinen

“Du må lære at stole på fortællingens kraft og kende den som en væverske kender sine tråde. Dine fingre og din pen i bevægelse over blanke sider, linjer, lytte, lære og have tillid.” ”Men hør, hvad laver du da denne morgen på fortællerskens vej? Det var måske lige kækt nok, men med tiden bliver jeg... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑