Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Flere har spurgt til mit nye skrivekursus Fortællersken Den Indre Rejse og er nysgerrige på, hvorfor det lige er, at vi vælger at bruge fortællinger til at guide os via skrivning? Og hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier. For det er vel ikke nok at skrive dagbog eller morgensider? Nej, selvom begge dele kan... Continue Reading →
”Lad det finde.” Sådan sagde Will og jeg har skrevet det i min rejsedagbog. Drømmen bærer jeg som et barn i maven. Nu skal den spire og gro. Mere kan jeg ikke gøre. Det er ude af mine hænder. Det i sig selv er en frygtindgydende tanke, men jeg har fået så mange hentydninger, at... Continue Reading →
Vejret er voldsomt, lanterne gynger faretruende og varmt er det ikke. Store skyer hænger over området og mens vi dækker bord, begynder det at regne. Har Virginia virkelig tænkt sig, at vi skal sidde udenfor på terrassen? I sådan et vejr var det måske på sin plads at åbne spisestuen? Jeg bliver varm ved tanken... Continue Reading →
”Hvordan lærer jeg at vove vildnisset, Willow?” ”Du er vildnisset” smiler hun og lægger hovedet på skrå, så kastanjekrøllerne vælter. Med de ord går jeg alene til havet. Puslespil Det er søndag og vi taler om puslespilsbrikker. Virginia er som altid på familiebesøg og vi sørger selv for maden. Vi er Elva, Willow og jeg.... Continue Reading →
Dagen før ”Stille nu” siger Willow May pludselig, da vi på majs fjerde dag sidder omkring spisebordet. Virginia har serveret frokost bestående af en nærende salat, brød og hjemmelavet hummus. Der er vand på kanden, hvor citronskiver og mynte svømmer omkring som havfruer. Stemningen er løssluppen og snakken går. Vi taler i munden på hinanden.... Continue Reading →
Hvad vil det egentlig sige at skrive intuitivt? Er det det samme som at bruge sin intuition? Og hvorfor hører frygt, modstand og den indre censor med, når vi begiver os ud på en intuitiv skriverejse? Intuitiv skrivning. Er det det samme som at bruge sin intention? Mange formoder at intuitiv skrivning er det samme... Continue Reading →
Bag pensionatet lidt oppe af vejen til højre, er der en låge i stendiget, som fører ud på engen. Jeg har været her én gang før i marts, hvor vejen viste mig vej. Mine ben gik af sig selv og lod tankeprotester ligge bag efterårets blade. Denne gang er det anderledes, jeg går samme vej... Continue Reading →
Ceridwen er en anderledes lærer end de andre. Det mærker jeg snart. Hun er mere som en veninde af den vilde slags, en, man møder på stranden i østenvind og som slår ud med armene som i en invitation. Hendes undervisning er ikke planlagt, endnu har hun ikke indkaldt til møder i biblioteket, men synes... Continue Reading →
På stranden møder jeg en mørklødet kvinde. Hun virker både fremmed og velkendt på samme tid. For et øjeblik siden var hun dér ikke, stranden lå øde hen. Rå østenvind kravler ind over klitterne og gør mig selskab. Den fugtige kulde rammer mine blottede nervespidser som citron i et åbent sår. Det er før morgenmaden.... Continue Reading →
Elva har bestilt en taxi og proklamerer med et bredt smil, at hun giver en tur til byen. Det er tåget søndag, dagen før Forårsjævndøgn og jeg havde ikke tænkt mig at gå ud. ”Min fod er forstuvet” siger jeg indigneret til hende. Mangel på medfølelse og respekt for andres ulykke? Er det sådan, det... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 