Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeana rækker os nøglerne og vinker, da vi kører ud fra gårdspladsen og op af markvejen. Elva er ikke i tvivl, vi følger samme rute som sidst. Inden længe vil vi komme til det sted, hvor vejen drejer og hvor skiltet peger mod Vildsted. Skyerne er blevet tættere, lyset dæmper sig. Vi kører et stykke... Continue Reading →
Fredagen kommer og Elva og jeg gør som aftalt. Vi har booket et par værelser på byens hotel, som ligger på et af de små strøg bag torvet. Når man forlader Pensionatet og ikke kommer tilbage inden midnat, skal man skrive i den store bog, som ligger på chatollet i hallen. Det gælder selvfølgelig ikke... Continue Reading →
Hver morgen øver jeg mig på at vågne i stilhed. Fra første færd, sommerlys gennem gardinet, dansende skygger over gulv og væg. Øjnene, der åbner sig og ser. Inden tanker tager over. Det er det øjeblik, jeg beskytter. Hvis jeg ikke er bevidst om det, svømmer jeg snart i en strøm af tanker, der farver... Continue Reading →
Så lærte jeg det. Man har planer med mig. Jeg er ikke bare en tilfældig gæst på Pensionatet og min læring er ikke kun til eget brug. Cailean og Willow har talt. Det forunderlige er, at alting føles anderledes nu og at det, de fortalte mig forleden i Caileans hus, mærkes som en selvfølge. Det... Continue Reading →
I den senere tid har jeg fået en del henvendelser fra kvinder, der gerne vil vide, hvordan jeg gør. Svaret er simpelt: Jeg skriver mig ind. Vejen ind i fortællingerne og det magiske univers findes kun, når jeg skriver. Det er ikke noget, jeg henter på andre måder, jeg skriver aldrig i hovedet. Når tankerne... Continue Reading →
Hvad vil det egentlig sige at skrive intuitivt? Er det det samme som at bruge sin intuition? Og hvorfor hører frygt, modstand og den indre censor med, når vi begiver os ud på en intuitiv skriverejse? Intuitiv skrivning. Er det det samme som at bruge sin intention? Mange formoder at intuitiv skrivning er det samme... Continue Reading →
Når natten ender, er det morgen igen. Og som jeg skriver mig gennem dage og uger og opdager, at energien skifter og en ny årstid er ved at blive født, forstår jeg den cykliske sfære. Hver morgen er en ny begyndelse og en mulighed for at finpudse min intention. En skærpet opmærksomhed for de detaljer,... Continue Reading →
Når jeg skriver på fortællingen fra Pensionatet og deler små afsnit med mine læsere på bloggen, så er det afsnit fra den første kreative fase. Det er en tekst, jeg har skrevet intuitivt og uden at tænke på plot, karakterer, retstavning eller grammatik. Jeg gør det blandt andet, fordi jeg gerne vil vise dig, at... Continue Reading →
“I nat er det fuldmåne” siger Niamh den næste morgen, vi sidder ved bordet i spisestuen og nyder vores morgenmad. Virginia har serveret fredagsgrød med blåbær og smeltet kokosolie. Kaffe, juice og vand med citron. Vi nikker i kor, det ved vi godt. Som fortællersker er vi opmærksomme på månens cyklus, vi mærker dens faser... Continue Reading →
Den kommende morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden. Jeg kan høre dråberne og fornemme fugten, som har lagt sig over landskabet. Endnu er det mørket, men snart vil lyset komme kravlende ind over klitterne. Snige sig op af havegangen og lægge sig et sted i haven. Horisonten vil være diset, havet skjult... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 