Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Den kommende morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden. Jeg kan høre dråberne og fornemme fugten, som har lagt sig over landskabet. Endnu er det mørket, men snart vil lyset komme kravlende ind over klitterne. Snige sig op af havegangen og lægge sig et sted i haven. Horisonten vil være diset, havet skjult... Continue Reading →
De første uger af januar er ikke meget anderledes end de sidste i december, men nu er julelysene forsvundet og mørket ånder frit. Energien er langsom og det ved Niamh, hun fortæller os at hun som de andre månedslærere underviser i pagt med årshjulet og med dyb respekt for den energi, der er til stede.... Continue Reading →
Du har sikkert gættet det. Jeg fik ikke skiftet at se. Det skete som altid ved midnat og jeg var uopmærksom, da vi skålede med hinanden i biblioteket. Virginia bød på Bollinger champagne skænket i høje glas, hun havde selv bagt det smukke kransekagetårn. Et par timer inden midnat forlod Scarlett os med ordene: Vi... Continue Reading →
Det er morgen, lyset er kommet, vinden har blæst skyerne bort og pletter af pink farver himlen. Vi er samlet i spisestuen, ilden buldrer i pejsen og kaffen er god. ”Det er busdag i dag” hvisker Elva i mit øre og jeg nikker, det har jeg tænkt på. Vi kunne tage en tur til byen... Continue Reading →
Et stykke nede af vejen bag pensionatet findes en eng. Bag stendige og vejtræer flyder den som havet ind i uendeligheden. Grøn hele året, når sneen ikke dækker den og det gør den ikke i dag. Det er vådt og blæsende, en af de dage, hvor det ikke bliver rigtigt lyst. Alligevel tager jeg regntøj... Continue Reading →
Efter Vintersolhverv bliver der stille. Virginia er i køkkenet hele dagen og forbereder vores julemad, selv tager hun af sted juleaftensdag for at tilbringe helligdagene med sin familie. Hvor mon hun kommer fra? Hendes navn blev endelig afsløret for os, men mere ved vi ikke og måske er det nok? Jeg hygger mig på mit... Continue Reading →
Følelsen af at være på rette tid og sted fortsætter gennem dagen. Jeg følger et indre flow og lader mig fragte. Som blev jeg genfødt sammen med lyset på årets længste nat er jeg vågnet til en ny bevidsthed. Tågen letter aldrig, men bliver hængende som et vidne. Lyset tøver og giver sig tid. Det... Continue Reading →
Jeg er ikke længere i tvivl om, hvem jeg er og hvorfor pennen skrev mig frem til pensionatet. Måske har du oplevet selv? Man vågner en morgen og ved, at man er præcist hvor man skal være. Sådan har jeg det denne morgen ved Vintersolhverv. Mørket omslutter mig på årets længste nat. Jeg står op... Continue Reading →
Dagen før Vintersolhverv begynder det at regne. Snart er sneen væk. Landskabet mørknes og æbletræet med sine stjernelys virker ensomt i haven. Der er sjappet på havegangen, tunge skyer pryder himlen og julestemningen daler flere grader på barometeret. Jeg ved, at Scarlett er i gang med forberedelserne til fejringen i morgen med bål på stranden... Continue Reading →
Det skete i de decemberdage, at jeg nærmede mig afslutningen i Dråbefangerens skrivebog. De sidste sider, så var det tid til at indvie en ny. Det er hellige øjeblikke, afslutningen og den nye begyndelse, ikke noget man skal tage for let på. Vi nærmede os Vintersolhverv, et tidspunkt at fejre, lyset fødes af mørket på... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 