Efter fuldmånen og i morgenlys går jeg ned af havegangen og åbner lågen. Den er klædt i frost og hænger fat i min handske. Bag mig er solen stået op, pensionatet henstår i modlys som et vidne til min rejse. Jeg står stille et øjeblik og betragter det gamle træhus i to etager. Deroppe spejles havet i vinduet til værelse nummer 3. Det rum, jeg har forladt for en stund for at gå til havet.
Mine skridt knirker under mig, frosten har godt fat. Træer og buske er klædt i isdragt og himlen har et gråblåt skær. Klitterne velkommer mig som en gammel ven, jeg går gennem den snoede sandsti og hilser på dem med glæde. Noget skete under Kragemånen. Bedst som vi troede, at Fionnuala havde glemt alt om den særlige fuldmåne, der finder sted kort tid inden Ostara og som kaldes for Kragemånen, løftede hun sløret for en ceremoni, der tog os til nye højder.
”I får hvert jeres frø og hver jeres opgave” sagde hun under fuldmånemiddagen.
Og det fik vi. Måske er det frøet, jeg kan mærke nu? Mine skridt er anderledes lette og en flig af vintertrætheden er blæst bort. Det, der er tilbage, ligger om mig som et uldtæppe, en velkommen gave af varme og søvnighed. Du må gerne være her, siger jeg stille. Du er velkommen hos mig.
Lette skridt, langsomme skridt, Corr ville være stolt af mig. Jeg smiler ved tanken. Hvis jeg skulle ønske mig besøg af en frænde lige her, ville det nok være ham, jeg valgte. Corr som bringer visdom om tålmodighed og vedholdenhed, Corr som lærer mig om intuitiv timing og som ikke er sådan at vippe af pinden. Linjedanseren. Den stolte trane.
Med frø i maven og tanken om Corrs visdom når jeg frem til det sted, hvor sandet møder havet. Alt ånder fred, vinden er stille. I sandet ligger flere sten end ellers, stormen var voldsom forleden dag og meget er skyllet på land. Jeg bøjer mig ned for at betragte de mange skatte, en overflod af gaver fra havet. En sten fanger min opmærksomhed og jeg samler den op. Gråsort og glat, hvis jeg ikke tager meget fejl, ligner den en krage.
Det gør jeg ikke. Tager fejl altså. Det er som jeg så. Stenen forestiller en krage.
”Jeg er til dig” siger den og jeg nikker taknemmeligt. Det er jeg ikke i tvivl om.
Det, der siden sker, er svært at forklare. Jeg er ikke længere kun på stranden i det, mange kalder den virkelige verden. Jeg er flere steder på én gang. Den følelse kendes kun af de, som har prøvet det selv, men du ved sikkert, hvad jeg taler om. Og hvis du ikke gør, så vær åben nu, for fortællingen her vil tage dig med til steder, du ikke anede fandtes. Det hjælper, hvis du slår smut med din skepsis og giver den til havet.
Med kragestenen i hånden går jeg tilbage til pensionatet. Der er noget, jeg vil fortælle til min rejsedagbog. Der er noget, jeg er nødt til at huske. Tungen lige i munden, hjertet indstillet på magi. Ikke miste frøet her. Ikke vakle.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet (Vinter/Forår)
9. marts 2023
Image by Gordon Jankulov, Dreamstime (c)
3 ledige pladser på holdet – Fortællersken Pennens Kraft
Er den ene din?
Vi nærmer os Forårsjævndøgn, Ostara og det er her Fortællersken Pennens Kraft starter. Den 20. marts 2023.
I Fortællersken Pennens Kraft får du en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring. Kalder det på dig? Så hør her.
Ostara
Skriver du “Ostara” i kommentarfeltet ved tilmelding får du forløbet til ravnerabat, selvom den udløb den 28.2. Rabatten er på 200 kr. og du kan stadig betale i rater, det koster ikke ekstra.
Ellers starter nye deltagere i Fortællerskens Årshjul den 1. april. Her skriver du dig til større ro og dybere rødder i pagt med årshjulet. Det er en rejse, du foretager på egen hånd, men du kan altid konsultere mig som skrivecoach og underviser. Læs mere i invitationen.
Du finder links til invitation, detaljer og tilmelding for begge forløb herunder.

Fortællersken Pennens Kraft, Forår
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
Fra Forårsjævndøgn
På forårsholdet af Pennens Kraft rejser vi fra forårsjævndøgn og ind i forår og sommer. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på vinterholdet.
Guidning via ord og fortællinger
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft
Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.
Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft.
Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.
Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.
I Fortællersken har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.
Intuitiv skrivning med spirituel forankring
Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken Pennens Kraft vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen
Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.
I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.
Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.
Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.
Kompasbogen har følgende emner:
- Intentionens Kraft
- Ritualer
- Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
- Ord med særlig energi og kraft
- Meditation
- Årshjulet
- Varselstagning i naturen og fortællinger
- Hende som spørger
- Morgensider
- Bøn
- Gåturen
- Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion
Fortællersken Pennens Kraft er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Fortællersken Pennens Kraft
Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 20. marts 2023
Varighed 4 måneder
Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions. - Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
- Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
- Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Deling er heling
Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Holdstart 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder
DELTAGERGEBYR
DKK 2700,-
Skriver du “Ostara” i kommentarfeltet ved tilmelding, udløses en rabat på 200 kr, der trækkes fra deltagergebyret.
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.
Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Klik på billedet herunder for tilmelding
Tak til dig Lene, for at skabe dette fantastiske univers. Du er virkelig god til at inspirere, vejlede og udfordre. Jeg tager nogle rigtig gode værktøjer med mig herfra, og en stor portion selvtillid oven i.
– Ulla som deltog på et tidligere Fortællersken hold –
ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser fra kvinder, som har været i skriveforløb hos m
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Nye deltagere starter 1. april 2023
Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Hvis du bor i byen
Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet
Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde
Allierer du dig med elementer og årstider
Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr
Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.
Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.
Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.
Pris pr. kvartal
DKK 650,-
Pris / årskort
DKK 2200,-
Beløbet er inklusive moms.
Fortællerskens Årshjul kører hele året. Næste start er den 1. april 2023 eller på dit ønskede tidspunkt (altid den 1. i måneden)
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.
Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.
Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –
“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltager i Fortællerskens Årshjul –
Skriv et svar