Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Vintersjæl er et inderligt skriveforløb for kvinder. Det foregår udelukkende online og du kan være... Continue Reading →
“Let me rest in the unknown, until a clear path is shown” messer jeg, mens jeg vandrer med hunden i vinden. Morgenen er mørk, regntunge skyer fylder i horisonten, men af og til kommer små sprækker af lys til syne. ”Der er håb forude” siger hunden med ørerne i modvind, jeg nikker og vi fortsætter... Continue Reading →
”I dag har jeg en intention om at svøbe mig i taknemmelighed” siger jeg til Losgann, frøen, da jeg møder ham ved det magiske vandhul. Helt intuitivt er jeg igen nået frem til et sted, som jeg husker fra sommerens rejse i det magiske landkort. ”Taknemmelighed er godt” nikker Losgann, ”når den opstår helt naturligt... Continue Reading →
Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →
Be still. Be here now. Be in the moment. Mosekonemorgen, pastelfarvet dis og knitrende frost. Iskolde kinder og fødder, der bevæger sig ud og hjem. Nu i støvler. Kvinden elsker denne årstid, overgangen til vinter og naturens lektioner om end hun som menneske finder studiet en anelse svært. Det er et paradoks, for på sin... Continue Reading →
Hesten og hunden, den sidste er en Berner Sennen. De er vist gode venner, de to og følge ad ind i den nye morgen et stykke på stien foran mig. Stengærde, honningurt, et par gamle egetræer og en birk. Jeg hilser dem og går videre i sporet efter de to. ”Dyrestalker” spotter en spøgefugl og... Continue Reading →
“Vælg glædens vej” siger Vædderen på klippeudspringet, jeg er på vej op i bjergene. Frivilligt denne gang, men jeg giver mig tid og nyder turen undervejs. ”Jeg vil op og se udsigten” betror jeg Vædderen, ”jeg har længe befundet mig i dalens mørkehul.” ”En udmærket ide” svarer han og betragter mig, rolig selvom han står... Continue Reading →
What a gift you are. Stay humble and authentic and walk your talk, for this is how a wise leader leads. Den nye begyndelse viste sig at være et mellemrum, en bro mellem to historier. Det ser jeg nu, hvor i dagens jeg første lys kigger mig tilbage. Jeg undlader at være bagklog og smiler... Continue Reading →
Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →
Er det gåsen eller ulven, der taler? De er dér begge to og tonerne af en sang ruller som perler for mine fødder. Tager du tråden op? Vælger du med kærlig omhu og et drys intuition de perler, der skal pryde din kæde, den du bærer om halsen tæt på hjertet? Nu, hvor efteråret …... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 