Det kan sagtens lade sig gøre

”I dag har jeg en intention om at svøbe mig i taknemmelighed” siger jeg til Losgann, frøen, da jeg møder ham ved det magiske vandhul. Helt intuitivt er jeg igen nået frem til et sted, som jeg husker fra sommerens rejse i det magiske landkort.

”Taknemmelighed er godt” nikker Losgann, ”når den opstår helt naturligt som en boble af fryd fra hjertet. Ikke påtvunget og radbrækket som et resultat af spirituel bypassing. Mød altid de følelser som opstår med medfølelse og accept og lad dem passere. Følelser vil bare føles og her taler jeg af erfaring, jeg er et yderst sensitivt væsen. Du husker vel, at shamaner betragter min hud som magisk?

Jeg nikker tavst.

”Vi har meget til fælles, du og jeg, men jeg kan mærke, at du stadig har det lidt svært med accept af dit sensitive væsen. Du bliver til stadighed overrasket over, hvor meget kan du kan sanse, føle og fornemme og oveni det har du dine evner som seer. Tja, måske er det fordi, at du også har en anden side, en handlekraftig og stædig karakter? Din sjæl nægter at gå på kompromis, der indbefatter klippede hæle og huggede tæer.”

Been there, done that!”

”Hvordan skal du dog kombinere de to, så de ikke trækker dig i hver sin retning og du går midt over? Hvor er harmonien henne, spørger du?

Jeg nikker, lige præcis. Losgann har en vidunderlig evne til at læse mine tanker og instinktivt fornemme, hvad der rører sig i mig.

Det magiske vandhul er indhyllet i dis denne morgen, luften er fugtig og lun for årstiden. En gul jolle er ensom i vandet. Dybt i oktober med Merkur i retrograd, denne gang forsøger jeg at ære den langsomme, dvælende energi. Ingen forhastede krumspring for at få noget til at ske. Før tid. Inden det er meningen.

”For det, du vil have, skal ske lige nu, er måske slet ikke det bedste for dig? Losgann ler. Du ved det jo godt, når der sættes vejbomme op og store sten blokerer din vej, så er der er en grund til det. Noget bedre er undervejs, som det er værd at vente på. Vov at vente.”

”Det er svært for min fyrige side. Min tålmodighed hænger i laser.” Jeg stønner mildt.

Losgann ler og en ravn letter fra hængepilen ved søbredden. Tusinde tanker forstummer i lyden af hendes vinger.

”Rrråååh” skriger hun og ler. ”Det kan sagtens lade sig gøre. Se bare på mig!”

Jeg spejler mig i det grønne vand og ser aftegningerne af en sort fugl. Losgann betragter mig afventende fra sin plads ved bredden, inden han udbryder et hjerteligt KVÆKHA! og siger:

”Det kan sagtens lade sig gøre.”

Magiske morgensider, 21. oktober 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Online skrivekurser – Vinteren 20/21

Vintersjæl

Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2020
Varighed: 4 måneder

Tilmelding senest den 31. oktober – så længe pladser haves

Vintersjæl – klik her for invitation, detaljer og tilmeldingslink

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning – holdstart den 12. januar 2021

Fortællersken II, Eventyret – holdstart den 28. januar 2021

Klik på links for invitation og detaljer og bemærk, at der er at ravnerabat at hente på begge Fortællerske forløb, hvis du tilmelder dig i god tid.

One thought on “Det kan sagtens lade sig gøre

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: