Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Glem ikke boblen”, siger laksen og kamille nikker. Nu er hun i teen, jeg drikker, i sommer stod på hun på en eng. Hun er en af de planter, som har solens kraft med sig, hun skænker dig ro og regeneration. Laksen i søen, kamille på engen, kvinde i kold vintervind. Senere, det er søndag,... Continue Reading →
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
Han er ikke alene, en anden er kommet mig i forkøbet, en ældre kvinde så vidt jeg kan se. Hun er iført en mørk kåbe og om livet har hun et forunderligt bælte lavet af fiskeskind. Det får jeg først at vide senere, nu står jeg stille i silende regn og betragter landskabet som jeg... Continue Reading →
”Slap af og få en mere afslappet og åben tilgang til livet” siger Bradan, som er laks. Den helligste fisk af dem alle. Således får jeg rådgivning hos stammens ældste, den svømmende medicinmand. Vi mødes samme sted som i går, jeg med en vis forundring i stemmen, da jeg hilser og siger hej. ”Vær hilset”... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to” På vej op af floden mod strømmen, gyldne glimt af sol spejler sig i vandet. Her danser feer, her spiller musik. Og her møder jeg ham igen. Min krop reagerer med et lettet smil. Bradan, den vise laks. Jeg forlod det varme hus kort... Continue Reading →
“You are on the verge of a miracle” “Du star på kanten af et mirakel.” Laksen kan mange sprog, men han er mest hjemme i vandsprogets sfære. Uventet måske, men han er god at konsultere, når det handler om hjerteanliggender og følelsesmæssig intelligens. Mine ord får ham til at klukle. Højt. Lakselatter fylder rummet og... Continue Reading →
Jeg kan mærke det dybt i sjælen, når jeg er på rette vej. Men nu ser jeg, at det på ingen måde betyder, at jeg er enig med de andre i min flok. De går videre uden mig, ved skillevejen standsede jeg og ventede. Lyttede til kvalmen og de kraftige signaler fra min krop. Instinktet.... Continue Reading →
Det er ikke så tit, jeg møder dig, men glæden er stor, når jeg gør. Det er mig en ære, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i øjenhøjde. Så rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.... Continue Reading →
Noget er anderledes her til morgen, energien er skiftet og jeg mærker et blidt strejf af håb som en brise gennem det åbne vindue. Det er sidste dag med Merkur i retrograd og jeg tænker på, hvad jeg lært gennem de uger, hvor han dansede baglæns. Merkur. Jeg forstod efterhånden, at vi ikke kun bliver... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 