Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →
Solen skinner gavmildt, frost dækker land. Dagen er ny. God søvn har gjort mig rolig og jeg ser med nye øjne. Sådan her ønsker jeg mig, at det skal være. Livet. Men dage og nætter er ikke ens og jeg må tillade den skiftende rytme og min energi ditto. Marts er en bro mellem vinter... Continue Reading →
Focus on the choices that feed your soul and bring your heart contentment. Det er tidlig morgen i marts, en af de dage, hvor man ved at vinteren ikke er ovre. Men lyset danser dristigt i horisonten og en sky træder tilbage for solen. Dér går hun, kvinden, og det Det Magiske Vandhul møder hun... Continue Reading →
Diset daggry, der står hun og betragter mig, næsten usynlig i den papirtynde dis. Lyset har samlet sig om hende og bevæger sig, når hun gør. Instinktivt ved jeg, at hun er min frænde i dag, men jeg løber ikke efter hende og vifter med arme og ben. Jeg råber ikke, for mit kald er... Continue Reading →
Det er ikke så tit, jeg møder dig, men glæden er stor, når jeg gør. Det er mig en ære, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i øjenhøjde. Så rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.... Continue Reading →
Jeg samler kraften i pennen og begynder at skrive. Uro, sitrende forventning og inderlig længsel samles i forening og er nu det blæk, jeg skriver med. Fokus, det er essentielt, skriv og giv så slip igen. Du skal ikke sætte ord og sætninger i fængsel. Lad dem leve, ånde og frit flyve derhen, hvor de vil.
Nu husker jeg det. På gåturen i går langs hegnet med marker på den ene side og skoven på den anden, kom jeg til lysningen. En lavning, hvor solen trængte igennem. Her stod lyseblå bistader på rad og række. Stille vind i lavning og duft af noget end vinter. Det første strejf af forår. Jeg... Continue Reading →
Der er en længsel og et løfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mærker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag på tærsklen. Jeg svøber mig i disen, en blåhvid kåbe og traver af sted gennem pytter. Tøvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er... Continue Reading →
Der er ingen tvivl, når hun dukker op i min sfære. Da jeg beder min bøn og blander kortene, ser jeg hende i et glimt. Nøgleordet er lytning og åbenhed overfor en visdom, som ikke er højrøstet eller som vil krænge vrangen ud for at blive set og hørt. Hun venter og så er det... Continue Reading →
Skrivelysene brænder og solen skinner fra horisonten over marken og ind gennem vinduet. Scenen er sat og kort trukket. Det er en særlig dag, for jeg har taget en ny skrivebog i brug og indvier den ved at lade fyldepennen glide over linjerne som solen, der langsomt glider op på himlen. Endnu en ny begyndelse... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 