Det starter ikke altid med en fortælling. Nogle gange er der bare en bro. Her befinder jeg mig ved daggryets fødsel, et vidne til det, der er. Jeg lytter til lyden af vandet under broen og får øje på den nye dags billede. Skvulpende og tørstig efter at leve. Et skridt, et åndedrag og så... Continue Reading →
Bevidneren
Længe er der stille på broen. Decembers mørke dækker for lys og lyde, natten er lang. Jeg sidder alene i mørket klædt i stilhed. Den slags stilhed, som varmer uden at man får det for varmt. Blød stilhed som kontrast til det første chok af sorg, der ramte mig som en pil i hjertet. Jeg... Continue Reading →
Snart Samhain
The big question is whether you're going to say a hearthy "YES" to your adventure.- Joseph Campbell - Tilbage til jorden Jeg mærker et strejf af taknemmelighed, en brise af lettelse i mit bryst, for jeg har brug for vinterens rum og mørket til at simre, sanke og restituere. Mens jeg går, bliver lyset mere markant... Continue Reading →
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
Online skrivecirkelforløb for kvinderNyt hold starter den 15. september 2020 De sidste 5 pladser skænkes til ravnerabat! Du sparer 300,- kr. på deltagergebyret Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske. Skrivekurset hedder fremover Fortællersken I – Intuitiv Skrivning. Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde... Continue Reading →
Mosekonen
Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →
Sjæleblæk
Hele morgenen har jeg hørt stemmen hviske, tydelige ord om selvkærlighed og særheder. Vær stolt af den, du er. Bær dine særheder med stoisk ro. Ær dem. Hud, hår og vinger. Laks i vand og Ravn i luften. Ser du budskabet svøbt i morgendis, mærker du roen komme sejlende? Hele tiden hvisker stemmen og noget... Continue Reading →
Mellemstykket
Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let... Continue Reading →
En snak med uglen
“Hvis jeg må bede dig om at være tålmodig bare lidt endnu,” siger hun og ser på mig over brillekanten. Brillerne er en illusion, selvfølgelig, for ugler bærer ikke briller. Hun har været vågen gennem natten, det korte mørke vi har om sommeren, og har set, mens andre sov. På daggryets rand mødes vi, morgenen... Continue Reading →
Ventetræet
Det er et smertefuldt øjeblik, den modstandsfyldte venten inden jeg forlader tankerne, fatter pennen og skriver det første ord. Foran mig ligger tomme linjer på rad og række og jeg har ingen anelse om, hvordan i alverden, jeg skal fylde dem ud. Sådan er det sted, hvor jeg befinder mig lige nu, en nådesløs ørken... Continue Reading →
Frygtens biograf
Du er røget tilbage i et gammelt mønster og store følelser er i spil. Merkur i retrograd i fisk. Behøver jeg at sige mere? Det er slutningen på en cyklus og det kan være et inderligt svært og udfordrende sted at være. Du mærker det i krop og sjæl. Og netop fordi du står i... Continue Reading →