Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Så blev der stille. Så stille at hun kunne høre den gyldne nål falde til jorden. Den sang i faldet. Og nålesang er gjort af ganske særlige toner. Stilheden flettede sig ind i lyden fra nålen og i korte øjeblikke lyttede hun til en underskøn symfoni. Så blev der helt stille og ikke flere nåle... Continue Reading →
På et tidspunkt, hvor Merkur er i retrograd og der er klumper i kommunikationen, sidder en kvinde bag sit skrivebord og komponerer et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det er en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken og i det nye forløb er der en særlig ingrediens, som vi skal lege med og gøre brug af. Eventyret. Du... Continue Reading →
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Og er vi Fortællersker, allierer vi os med fortællingens kraft og inviterer gerne eventyr med ind i skriveprocessen også. Eventyrets... Continue Reading →
"Din tid er faktisk kommet nu", smiler hun og hilser mig velkommen i dug og morgenlys. Det er nu. Den tanke er helt fremmede og underlig i mit hoved, det har jo altid været noget et sted derude, en prik i fremtiden, en skønne dag. Nu står jeg her på kanten til den nye dag... Continue Reading →
”Twilight is owl light” er ordene jeg hører, da jeg åbner vinduet i badeværelset og stikker hovedet ud. Klokken er fire om morgenen og Mosekonen brygger. Selvom jeg er vågen og synes, at det er alt for tidligt, glæder det mig at hun er tilbage. Noget falder på plads i mig. Bump. Røgen stiger til... Continue Reading →
På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →
Jeg er en heks, som har glemt hvordan man tryller. Jeg har glemt det, fortrængt det og skubbet det til side, jeg har begravet det, men nu vokser det i mig som et træ. Et træ med dybe rødder. Et træ med solid og velproponeret stamme og en stemme, der vil høres. Synges. Siges højt.... Continue Reading →
Jeg ser dem komme, ved daggry nærmer de sig med tøvende skridt. Vævet ind i solopgangens spind træder de ind i landskabet og gør sig klar. Klar til at skrive en ny morgen og åbne op for en vej, som allerede findes i dybt i dem selv. De er fortællersker, men tør næsten ikke tro... Continue Reading →
Jeg har skrevet mig frem til det sted, hvor jeg er i dag og åbnet op for mine ønsker og drømme. Jeg har skiftet ham utallige ganske, jeg har danset på tærskler og lyttet til fuldmånens sang. Jeg begynder at indse, hvor kraftfuld fortællerskens vej kan være for en kvinde. Vi kan skrive bøger, javist,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 