Skrivebogen

Det er katten som mรธder mig ved dรธren til kรธkkenet, den stรฅr pรฅ klem og jeg gรฅr ind. Hun er ingen steder at se, men bordet er dรฆkket med kaffe, tykke skiver af brรธd pรฅ en tallerken og dagens valg af marmelade. Ilden knitrer i pejsen, alt er gjort klar og kun en ting mangler.... Continue Reading →

Et strejf af sorg

Energien er anderledes denne morgen, jeg har sovet tungt og godt og vรฅgner ved lyset som spilder prikker gennem gardinet. De danser henover gulvet og rammer sengen, hvor jeg ligger. De bringer mig den nye dag. Vรฆrelset er velkendt nu, jeg fรธler mig hjemme og som dage og nรฆtter gรฅr, mere udhvilet. Det gรธr mig... Continue Reading →

Inden nรฆste vandring

Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nรฆtter med urolig sรธvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i kรธkkenet er nok. Hun skรฆnker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder pรฅ indre nรฆring og ro. I dag... Continue Reading →

Trรฅde

Han svรฆver over huset ved daggry og kalder med sit skrig. Uglen svarer. Jeg registrerer men lรฆgger oplevelsen i skuffen med drรธmme. Sรธvnen hรฆnger ved og vil ikke slippe, det er den tid pรฅ รฅret og hvile er en fast bestanddel pรฅ menuen. Jeg synker tilbage og lader mig fragte. Da jeg vรฅgner igen, er... Continue Reading →

Det rigtige sted

Hver morgen starter man forfra og mรธder det tomme papir. Det er en tillidserklรฆring at รฅbne skrivebogen, bรธrste tankestรธv bort og skrive sig ind. Men inden jeg skriver, har jeg gรฅet tur og mรฆrket energien, fornemmet luften og sanset jorden. Jeg har hilst pรฅ fuglene og set spor af nattens dyr. Det skete denne morgen... Continue Reading →

Hende som mรฆrker

โ€œAlt er timet og tilrettelagtโ€ siger Katten, som sidder midt pรฅ vejen, da jeg gรฅr mod landsbyen. โ€Tag det roligt, svรธb dig i dulmende vished om, at du er velguidet pรฅ din vej. Beskyttet, med mindre du da insisterer pรฅ paniske udfald af egouro og tvivl.โ€ Hun sidder placeret prรฆcist sรฅdan, at jeg ikke kan... Continue Reading →

At vove glรฆden

โ€œDu er medicinenโ€ siger Losgann i samme รธjeblik jeg trรฆder ind i hans landskab. Sรธ, รฅkandeblad, frรธ. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt pรฅ jorden, han forbinder de to elementer sรฅ fint. Sensitiviteten er en gylden nรธgle, nรฅlen i hans kompas. โ€Jeg er medicinenโ€ siger jeg hรธjt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →

Vi danser efterรฅret

โ€Gรฅ ud og find odderenโ€ er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. โ€Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er lรฆnge siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.โ€ Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →

Visdommens Flod

Hvis du vil lytte til laksen, mรฅ du besรธge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som lรธber fra bjergene ned i dalen og ud pรฅ den anden side af landsbyen. Fรฅ huse er placeret i en klynge pรฅ venstre side af floden, det ene med en mรธlle, som man kan se, nรฅr man nรฆrmer sig landsbyen... Continue Reading →

I pagt med รฅrshjulet – Vintersjรฆl

Har du lyst til inspiration til dine kommende vinterskriverier, sรฅ er Vintersjรฆl eSkrivekurset for dig. Cyklisk skrivning i pagt med รฅrshjulet kan noget sรฆrligt. I Vintersjรฆl skriver du alene og pรฅ egen hรฅnd, der er ikke en ydre cirkel. Vintersjรฆl er et inderligt vinterforlรธb for kvinder, hvor du hver mรฅned modtager et skrivebrev med afsรฆt og รธvelser forankret i รฅrstidens sรฆrlige energi.

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑