Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er gået et år, siden Aimee tog af sted og jeg sidst på eftermiddagen tog det første skridt ud på Sorgens Bro. Min decemberrejse blev en overgang, hvor jeg ikke skyndte mig videre eller forsøgte at dulme min smerte. Mine to gamle hunde var begge draget videre med kun fire måneders mellemrum og den... Continue Reading →
Måske var det ikke just ham, jeg håbede at møde på de første sider af min nye skrivebog. Jeg har netop indviet bogen og den vinterrejse, jeg nu sætter ud på. Så træder han frem i sprækken mellem nat og dag. Mørket er tykt som et vattæppe. Måske er det ikke just et drømmescenarie, men... Continue Reading →
Der må være sket noget, mens jeg sov. Et skift. ”A return to love” hvisker en stemme som et kys blandt træer. ”Det er et mirakel.” Jeg nynner en gammel sang, mens jeg går, nogle af ordene synger jeg højt og skoven, som åbner sig for mig på vintermørk morgen, synger med. Det, der betyder... Continue Reading →
Ravnen råber om autencitet og sandhed. Ravnen synger om at være tro mod sit hjerte. Det gør hun i tusmørket fra en gren i det gamle træ. Haren kommer til syne på brun pløjejord, jeg må anstrenge mig for at se ham. De er begge frænder i dag. Ravnen og Haren. Sådan starter min morgen.... Continue Reading →
Så siger hun det, jeg ikke vil høre. Jeg vidste det i samme sekund, jeg så hende. Ansigt til ansigt med mit potentiale, bakker jeg flere skridt tilbage. Kan ikke tro det. Vil ikke tro det. ”Tør ikke tro det”, siger hun, ”men årshjulet er drejet og nu står du her igen. Foran kærlighedens hule.... Continue Reading →
Det er længe siden. Jeg byder hende velkommen med et dybfølt suk. Hun viser sig i disen og det novemberlandskab, som jeg elsker. Bag træerne i horisonten danser lyset, endnu blot en orangegul antydning. Men det er dér. En morgen som denne er magisk, græs og hegn har haft besøg af væversken og hendes værker... Continue Reading →
Don’t fight it, give in to it now. Stemmen hvisker ordene og gentager dem, mens jeg siger min bøn og trækker kort. Stemmen har en klar og ren tone. ”Det er budskabet” siger Eala, svanen, som er min frænde i dag og ledsagerske på tidspunktet for Samhain. Don’t fight it, love is waiting for you... Continue Reading →
Jeg har aldrig rigtig lært dig at kende. Det er som om vi blot passerer hinanden. Der var du, en skygge i natten. Der står du, en klippe når dagen gryr. De store fyrtræer som slanke tårne bag dig. Hulen i klippen, hvor du bor. Sneen som hvide øer i mørket. Det her landskab er... Continue Reading →
“Der synes ikke at være ord nok til en fortælling. Når jeg lytter, er det stilhed, jeg hører. Det og så regnen og vinden.” ”Kvækha! Er det mon sådan, det hænger sammen? Først er du nødt til at samle ord, så du har nok til en fortælling. Men ikke nok med det. Du må finde... Continue Reading →
Jeg har en intention om at leve et fortryllende liv. Det er morgen, jeg har mødt tyren Tarbh på engen og nu præsenterer han mig for en af sine gode veninder, den hvide enhjørning. Hende har jeg aldrig mødt før. Dagen ånder stille, lyset kommer til syne i en dybblå farve. Fuldmånen takker for sig... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 