Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives. Hvis jeg altid på forhånd forsøgte at... Continue Reading →
Hvis du mærker skrivelængsel og længe har haft lyst til at komme i gang med at skrive, men ikke rigtig får det gjort, er den intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel en oplagt anledning til at få hul på det, der rører sig bag frygt, modstand og den evige udsættelse. Mød op og lad din... Continue Reading →
Det er kraftfuldt at forestille sig, at historien eller bogen allerede findes. Den er et sted derude. Den bor i landskabet, den fragtes af fuglene og der ligger brudstykker af dens sætninger og kapitler gemt forskellige steder. Vi ved ikke på forhånd hvor, vi har ikke et landkort eller en gennemtænkt plan. Vi ved bare at den findes... Continue Reading →
I dag var det min skrivedag. Og jeg har efterhånden lært mig selv, at det først og fremmest handler om at møde op og stille sig åben og undrende overfor det, der vil skrives, så det gjorde jeg. Jeg er gået i gang med at skrive en bog, som har været længe undervejs. Jeg har tidligere... Continue Reading →
De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Stilheden hvisker uden lyd og forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg lytter, fornemmer og mærker den i fingrene. Giv slip, synger sjælen,... Continue Reading →
Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores... Continue Reading →
Vi mødtes på café i går aftes, veninden og jeg. I skumringen sad vi med vores mad og et glas vin og talte om livet. Udenfor lagde mørket sig til rette, efteråret kom snigende omkring hushjørnet og regnen faldt til blid, monoton musik. Der var eftertænksomhed i rummet, samtalen var langsom, lyttende og funderende. Vi... Continue Reading →
En ny morgen med regn og magisk himmellys. Luften er sprød, stadig mild, men med en snert af noget andet. Efteråret rykker nærmere. Jeg sætter pris på de skiftende årstider og jo mere, jeg føler med årstiderne og den naturlige cyklus, desto bedre forstår jeg mig selv. Det er den manglende forbindelse til jorden, der... Continue Reading →
Det er i skriveprocessen som i livet. Vi oplever dage med pludselig tristhed eller andre tunge følelser. Som om en sky er gledet ind foran solen og vi bevæger os langsomt ind i en tåge af tvivl. Jeg har også sådanne dage, men jeg har lært mig selv at skrive alligevel. Accept Når jeg mærker tristheden, starter... Continue Reading →
Det sker at jeg møder op og sidder og stirrer ud af vinduet. Ser på markerne, der nu er høstet, betragter træerne, der danser i vinden og fuglene, der letter og lander fra haven. Nogle slår sig ned på hegnspælene og sidder lidt. Helt stille, nærmest som i meditation. I horisonten er himlen blå, sensommeren slår... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 