Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det er mørkt, da jeg vågner, men jeg ved at det er morgen. Spændt som en lille pige juleaften strækker jeg mig, gaber og står op. Da jeg trækker gardinerne fra, ser jeg at haven er forandret. Æbletræet er klædt i en lyskæde bestående af gyldne stjerner og fakler lyser havelågen op. På lågen sidder... Continue Reading →
Jeg bliver hentet af hunden ved hullet. Tid til at drage videre, en gåtur gennem mørket, en kærlig udforskning af det, der er broens landskab. Han taler i en munter tone, Cù, men der er bestemthed bag de lette ord. Det er ikke en invitation, jeg skal nøle med at tage imod, det er døråbning.... Continue Reading →
Budskabet er tydeligt i dag som stod det skrevet med blæk. Jeg forstår det helt ind i sjælen og hører en hvisken om at lade dagen i dag blive en ceremoni. På tærsklen til vinter og med tunge skridt bag mig frem til dette sted, denne mørke morgen dybt i november. Lyset tøver og nægter... Continue Reading →
Der er ham igen. Merkur. Med logrende hale uden overdrivelse, hovedet rejst og den krøllede pels fuld af morgendug og dråber. Ja, jeg er her skam endnu, synes han at sige og jeg nikker til hilsen. Solen har fundet vej gennem disen og skinner blegt fra sin platform i øst. Langsomt bevæger den sig videre... Continue Reading →
Det sker hele tiden nu. Kort og budskaber som indikerer en ny begyndelse. Forberedelser til det, der skal komme og healing af de gamle sår. På vej mod Vintersolhverv og på rejse gennem november. Tågede dage og uklar horisont. Men selvom mange forbander november og synes, at hun er uendelig lang og krævende, befinder jeg... Continue Reading →
Hvad nu hvis din sjæl kender vejen og ved, hvad der vil skænke dig sindsro og glæde i livet? Hvis livsfloden flyder en gylden sti i dit blod og det eneste, du skal mestre er tilliden til din egen kraft og formåen? Hvis du brænder de falmede facitlister til livet og rejsen, som andre har... Continue Reading →
Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.... Continue Reading →
Dagen startede i mørke, som den gør om vinteren og det er kun lyst på en subtil og dæmpet måde. ”Husk altid at du er fortællerske” siger hun ”og at du er født til den rolle. Det bor i dit blod. Din vej er oplyst af lanternen, følg blot lyset og de brødkrummespor, der lægges... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 