Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.
En ny begyndelse dybt i vinterens favn. Noget bliver tydeligere, mens du skriver og pludselig forstår du. Det er din opgave at gøre vinteren god. Ingen andre kan gøre det for dig. God som i: Hvad gør dig godt?
Sæt tid af til hvile og restitution, tid til dig selv, din indre pige og dine behov. Lad vinteren skænke dig en perlerække af blidedage, hvor du nærer dig selv indefra og skriver nøgleord i din magiske bog. Ord der som nøgler åbner op for din indre kilde af visdom og styrke. Her bor din vinterkraft. Den er som det dybe vand under den frosne sø, den er bundklangen i din sjæls sang. Dine rødder.
Se, nu lyset forsvinder, dagene er korte og natten stor. Men gå ind i vinteren med tillid og du vil opdage, at det er i mørket, du virkelig kan se. Når stjernerne tændes, lydene forstummer og dine fodtrin knitrer sig vej gennem sne. Den gyldne sti i dit blod, som en kraft af vished og kærlighed til alt, hvad du er.
Magiske morgensider, 6. november 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
På rejse gennem tågede november
Vi har passeret tidspunktet for Samhain og nu går rejsen gennem tågede november. Så når vi frem til december, der ifølge kalenderen er den første egentlige vintermåned.
December er årets mørkeste måned og det er et tidspunkt, hvor sjælen længes efter ro og fordybelse. Desværre er det ikke altid så let af finde den slags rum, for julen står for døren og med den et væld af sociale aktiviteter og forventninger til hvad og hvordan.
Som introvert har jeg et noget broget syn på december. På sin vis elsker jeg hende og mørket, jeg er barn af december og jeg ser frem til Vintersolhverv og til at simre og sanke med mit solhvervsord og gøre klar til det nye år. Mørket er markant, men Venus lyser på nattehimlen og magien danser.
Jeg kæmpede med balancen
Jeg har i mange år kæmpet med balancen i december, for som introvert har jeg brug for decembers rum til fordybelse og til at nære mig selv, men samtidig står julen for døren og med den alle forventningerne til juleaften, gaver, mad, selskabelighed og hygge. Jeg elsker det, men frygter det samtidig, for den slags har det med at dræne mig. Så hvordan skaber man sig en god balance?
Åh nej, ikke jul igen!
I et par år har haft det temmelig forfærdeligt ved tanken om den forestående jul. Åh nej, ikke allerede igen! Indtil det gik op for mig, at det var min opgave at tage hånd om de behov, jeg har og ikke at forsage dem i december. Tværtimod. Jeg lærte mig selv at skabe en god balance mellem det indre og ydre og for mig er balancen med hovedvægt på det indre. Lidt men godt af det ydre, meget og godt af det indre.
Lav aftaler med dig selv – og hold dem!
For mig har det været en gave at sige nej til for mange sociale aktiviteter og samtidig lave nogle gode aftaler med mig selv. Nu fejrer jeg Vintersolhverv alene og har en hel dag fuld af fine og hellige ritualer, som nærer, styrker og gør mig godt. Jeg tager på trommerejse og jeg begynder at skrive på mit nytårsmanifest og hente lidt af det frem, som jeg tager med mig videre ind i det nye år. Jeg gør mig klar og jeg gør det alene.
Stunderne alene styrker mig og giver mig overskud
Stunderne alene i min skrivestue styrker mig og giver mig større overskud til de udadvendte aktiviteter, der fylder så meget i december og omkring nytårsskiftet. Jeg føler mig stærkere og i balance, fordi jeg ærer min natur og sande væsen. Jeg er introvert og har brug for mit indre rum.
Måske skulle vi blive bedre til at slippe alle de mange ambitioner om ”perfekthed” og forventning til os selv og andre i december og simpelthen give os bedre tid til bare at nyde mørket, stilheden og decembers rejse mod vintersolhverv, jul og nytår, tre fejringer, der i gammel tid var én og samme fejring?
Decembercirklen – et online skriveforløb for introverte kvinder
Det er min intention med Decembercirklen, mit nye eSkrivekursus for introverte kvinder, som starter den 1. december. At du som deltager må skabe dig et godt og nærende skriverum, som kan blive din oase gennem december og januar.
Decembercirklen er opstået både som en ide og som et inderligt behov, jeg selv har for at finde ro og retning i den dybe del af vinteren.
Balance mellem det indre og ydre
Forløbet kræver på ingen måde, at du helt forskanser dig. Tværtimod. Det er en invitation til en godgørende balance. Du kan sagtens lade Decembercirklen blive en del af din jul og dit nytår uden at det går ud over de sociale arrangementer, du også gerne vil ære.
Du får et indre rum, hvor du kan nære dig selv og blive klar til det nye år.
Decembercirklen
Online skrivekursus for kvinder
Starter den 1. december 2019
For skriveglade, introverte kvinder med hang til fordybelse
I Decembercirklen får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år. Du skaber balance mellem det indre og det ydre.
I en ellers travl og udadvendt tid finder du rum til fordybelse og skriver dig ind.
Vinterkraft og inderligt nærvær
Skab rum og ro i magiske december og kom godt ind i det nye år. Gennem ord og fortællinger skaber vi et indre univers af vinterkraft og styrke.
Pris DKK 650,- inkl. moms
Varighed: 2 måneder
Du får
- 2 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt og øvelser forankret i årshjulet
1. december og 1. januar - Overraskelser og inspiration undervejs fra skrivecoachen (mail)
- Dit kraftdyr fra den keltiske tradition – jeg trækker kort til dig ledsaget af ord/øvelse
- eBogen Spirituel Skrivning
- Medlemskab af Story Circle, hvor vi kan dele af fortællinger og proces og inspirere hinanden
Vintersolhverv
Måske har du lyst til at fejre Vintersolhverv, måske gør du allerede? I Decembercirklen giver jeg dig mit bud på, hvordan du kan fejre alene og skrive dig ind.
Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er solårets nytår og det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat.
Vintersolhverv markerer også overgangen fra det gamle til det nye og vinteren egner sig især til det indre arbejde og til hvile og restitution.
Efter at have fejret Vintersolhverv i selskab med andre, fulgte jeg i 2016 en impuls til at gøre det alene og på den måde at gøre forankringen af Vintersolhverv og energien til noget dybt personligt. Som introvert passer det mig særdeles godt at gøre det sådan.
I Decembercirklen får du ideer til, hvordan du kan skabe helt din egen fejring.
Dit kraftdyr – jeg trækker kort til dig
I Decembercirklen får du mulighed for at få trukket dit eget kraftdyr.
Det sker i dagene inden Vintersolhverv og i velkomstbrevet fortæller jeg dig, hvordan det foregår.
Dit solhvervsord
I Decembercirklen finder du dit solhvervsord, som kan følge dig videre ind i det nye år og danne grobund for nytårsmanifestet.
Du får ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld og uden hastværk.
Balance mellem det indre og ydre
Forløbet kræver på ingen måde, at du helt forskanser dig. Tværtimod. Det er en invitation til en godgørende balance. Du kan sagtens lade Decembercirklen blive en del af din jul og dit nytår uden at det går ud over de sociale arrangementer, du også gerne vil ære.
Du får et indre rum, hvor du kan nære dig selv og blive klar til det nye år.
Decembercirklen
Online skrivekursus for kvinder
Starter den 1. december 2019
Pris DKK 650,- inkl. moms
Varighed: 2 måneder
TILMELD MIG DECEMBERCIRKLEN
Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Decembercirklen – klik for invitation og detaljer
Til inspiration, læs også gerne
En introverts bekendelser
Selvomsorg
Blidedage
Vildskab
På vej mod vinter
Intention

We discouraged the inner journey, the quest for a center.
So we lost our center and have to find it again.”
Skriv et svar