Vildskab

Som fortællerske må du være lydhør overfor dit hjertes vildskab. Du må låse op for det, du har fængslet og sat bag lås og slå. Du må give hende plads. Din vilde sjæl.

Vildskaben rummer så meget mere, end du drømmer om. Det, de ikke lykkedes at tæmme og intimidere. Du bærer det i dig nu og det længes efter at komme til udtryk. Men hvordan, spørger du og ser fortvivlet ud, en del af dig ønsker slet ikke at sætte det fri. For hvad vil der ske? Hvem vil du da være, når du ikke længere er hende, de skabte og formede som modellervoks? Men dit hjerte kender hende og din sjæl bærer hendes sang.

Vreden kaster jeg fra mig som bøgen slipper de visne blade. Tilgivelsen råber jeg højt i skoven og tømmer mit hjerte. Foran bøgen, der rank står som mit vidne, slipper jeg de sidste forbehold uden helt at vide, hvor det så vil føre mig hen. Hun står i indgangen til hytten, hvor hun i går læste højt for mig og serverede kaffe. I dag er det opholdsvejr, men luften er tyk af fugt og skoven diset.

”Jeg har lavet te” siger hun og rækker mig en stor keramikkop med mosgrøn lakering. Et mønster fuld af cirkler og duft af hyldebær og havtorn. ”Du skal have lidt at styrke dig på”.

”Det du sagde med vildskaben” spørger jeg og nipper til den gode te, ”gælder det for alle kvinder?”

”Selvfølgelig. Men for nogle er det lettere at lade masken falde end andre. Hvordan er det for dig?”

Jeg tøver lidt og drikker igen af teen. Hvordan er det for mig? Så kommer jeg i tanke om skrivelængslen og de forunderlige fortællinger, som altid kommer til mig, når jeg gør mig lydhør og skaber rum, så de kan lande. Efterhånden er jeg som en omvandrende landingsplads. Jeg tiltrækker fortællinger som den søde duft af sommerblomster tiltrækker bierne.

”Fortællingerne” svarer jeg ”de bærer kimen til den, jeg er bag maskerne. De afslører sig for mig og afslører mig. Ord for ord kradser de i lakken og efterhånden er det gamle en saga blot. Min vildskab er mit væsen. Den rummes i min længsel og synges i min sang.

Hun nikker.

”Har du fået et blad af bøgen i dag?”

“Næh, hun gav ikke slip på nogen, mens jeg stod derhenne. Men måske er der noget, jeg har overset?” Med de ord stiller jeg kruset fra mig på en træstub og går de få skridt tilbage til træet gennem nedfaldne blade.

Jeg gør som tidligere. Stiller mig med åbne arme og åbent hjerte, lukker øjnene og beder en stille bøn. Er der et blad, en fortælling, gyldne pletter som formes til bogstaver og ord?
Der sker ikke noget. Længe står jeg med lukkede øjne, mens den gamle kvinde betragter mig fra sin plads foran hytten. Jeg kommer i tanke om den gode te og tænker på, at den ikke skal blive helt kold. Jeg småfryser, luften er fuld af dis, dug og jordslået kulde.

”Ingen fortælling i dag!” siger jeg med et suk og snupper kruset fra træstubben. Halvkold, men ikke mindre god. Den har trukket til perfektion og smager af bær og vitaminer.

”Fortællingen er din sjæls kald” siger hun så og rækker mig bladet. Det var en slags fælde. Et trick. Jeg ser på bladet, hvor de gyldne pletter sirligt har formet sig til bogstaver. Men dér står kun ét ord. Vildskab.

”Hvad vil det sige? spørger jeg hende. ”Hvorfor kun ét ord?”

”Fordi det er nok” svarer hun og gør mine til, at dagens audiens er ved at være forbi. Jeg rækker hende kruset og mumler en tak for te.

Så går jeg hjem med dagens fortælling. Et ord. I skrivelysets skær lægger jeg det forsigtigt i min skrivebog på en helt ny side. Jeg planter det som et frø.

Vildskab, snart vil du blomstre.

Ord med særlig kraft og energi

Ord er kreative. De er informative, de indeholder information og budskaber, men de er også formative, for på magisk vis bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og det gør de via den energi, der er i spil. Det er derfor, vi skal vælge vores ord med omhu. Ord sliber kanter, viser vej og skaber nye døre og åbninger, som ikke fandtes før. Også på skriverejsen bliver vejen til, mens vi går og skriver.

Et ord som vildskab kan man vitterligt plante som et frø og mærke det spire og gro i vinterens mørke muld. Man kan skrive om det, skrive sig ind i det og lade det simre som en godgørende suppe, der kræver sin tid.

På mit helt nye skrivekursus Decembercirklen får du lejlighed til at arbejde med dit solhvervsord. Det er et ord, som skænkes dig omkring vintersolhverv og som følger dig på din vej i det kommende år.

Skrivelyst og længsel

Har du skrivelyst og længsel? Så tag et kik på invitationen herunder. Decembercirklen starter den 1. december.

2 thoughts on “Vildskab

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: