Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Ugen efter på præcis samme tidspunkt forlader jeg Pensionatet og går ud for at møde Gwyneira på engen. Det er tidligt, disen danser i vejkanten og ind over marken. Dér står hun midt på engen med sin gryde. Jeg er ventet, hun vinker til mig. Jeg kravler ind over stenene. Hun smiler, mens hun rører... Continue Reading →
Så lærte jeg det. Man har planer med mig. Jeg er ikke bare en tilfældig gæst på Pensionatet og min læring er ikke kun til eget brug. Cailean og Willow har talt. Det forunderlige er, at alting føles anderledes nu og at det, de fortalte mig forleden i Caileans hus, mærkes som en selvfølge. Det... Continue Reading →
I den senere tid har jeg fået en del henvendelser fra kvinder, der gerne vil vide, hvordan jeg gør. Svaret er simpelt: Jeg skriver mig ind. Vejen ind i fortællingerne og det magiske univers findes kun, når jeg skriver. Det er ikke noget, jeg henter på andre måder, jeg skriver aldrig i hovedet. Når tankerne... Continue Reading →
Hvad vil det egentlig sige at skrive intuitivt? Er det det samme som at bruge sin intuition? Og hvorfor hører frygt, modstand og den indre censor med, når vi begiver os ud på en intuitiv skriverejse? Intuitiv skrivning. Er det det samme som at bruge sin intention? Mange formoder at intuitiv skrivning er det samme... Continue Reading →
Når jeg skriver på fortællingen fra Pensionatet og deler små afsnit med mine læsere på bloggen, så er det afsnit fra den første kreative fase. Det er en tekst, jeg har skrevet intuitivt og uden at tænke på plot, karakterer, retstavning eller grammatik. Jeg gør det blandt andet, fordi jeg gerne vil vise dig, at... Continue Reading →
Den kommende morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden. Jeg kan høre dråberne og fornemme fugten, som har lagt sig over landskabet. Endnu er det mørket, men snart vil lyset komme kravlende ind over klitterne. Snige sig op af havegangen og lægge sig et sted i haven. Horisonten vil være diset, havet skjult... Continue Reading →
Så lærte jeg det. Vejret er ingen undskyldning. Og som man siger ”walk your talk”, jeg så Gwyneth midt om natten ude i stormen. Hun lever sin visdom. Hun er sin vej. ”En ægte fortællerske skriver i al slags vejr”, sagde hun og forlod det gamle bibliotek uden at se sig tilbage. Det må være... Continue Reading →
Natten er forbi og de første spæde solstråler varmer frosne blade. November knitrer denne morgen, natten var kold. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet og står snart ud af sengen. Jeg trækker gardinerne fra og åbner for den nye dag, blødt sollys glimter i havet for enden af haven. Haven med nedfaldne blade, farver... Continue Reading →
”Lad dig nu guide af ord og fortællinger. Skriv din sjæl.” Jeg åbner skrivebogen som er fuld af blanke sider bortset fra den forreste side, hvor hun har skrevet sine ord. Da jeg vågner, hænger månen i vest og mørket lever endnu. Jeg står op, tænder stearinlyset på det lille bord foran vinduet og finder... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 