En ven

Sorgen har ændret sig, maskerne er blevet løse som en trøje strikket på tykke pinde. Sorgen fremstår som et væsen gjort af lige dele accept og træthed. Jeg tager endnu et skridt på broen, mørket er sort og regnen falder. Regn som renser, rengør og vasker størknede tårer bort. Det første skridt ind i en... Continue Reading →

Lucia

”Det er hellig dag”, siger Bjørnen den brune på broen. ”Det er hviledag.” Jeg nikker og tager et skridt i retning af det sted, hvor jeg ved Vintersolhverv vil forlade broen, træde ud af den første sorgfase og fejre. Hvis det altså bliver sådan, men noget hvisker om, at det gør. Det er endnu en... Continue Reading →

Dagslys i december

Jeg bliver hentet af hunden ved hullet. Tid til at drage videre, en gåtur gennem mørket, en kærlig udforskning af det, der er broens landskab. Han taler i en munter tone, Cù, men der er bestemthed bag de lette ord. Det er ikke en invitation, jeg skal nøle med at tage imod, det er døråbning.... Continue Reading →

Grace

Det starter ikke altid med en fortælling. Nogle gange er der bare en bro. Her befinder jeg mig ved daggryets fødsel, et vidne til det, der er. Jeg lytter til lyden af vandet under broen og får øje på den nye dags billede. Skvulpende og tørstig efter at leve. Et skridt, et åndedrag og så... Continue Reading →

Vov at skrive sorgens sang

“Du tror måske, at du kan undgå sorg og smerte” siger Gåsen, som højlydt er landet på broen foran mig, ”men det kan du ikke. Derimod kan du lade den ske gennem dig. Du kan synge, danse og skrive smerten. Du kan blive og lytte til sorgens sang.””Eftersom det er din fødselsdag i dag, får... Continue Reading →

Genopstået fra de søde

“God morgen” siger stemmen på sit tydelige sprog, det umiskendelige rhåååhhh. Sort fugl i mørk nat, jeg må gå efter lyden. Egentlig er det morgen, men på denne tid af året er mørket både langt og dybt. Endnu så tidligt, at dagen kun er en antydning af lys i horisonten. Jeg kan kun se det,... Continue Reading →

En kærlighedsaffære

Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. Følg din længsel gennem tykt og tyndt og ind i de mørke, aflåste kamre.... Continue Reading →

Du som ser i mørket

Nogen må sige det, skrive det og synge det. Sætte ord på og lade fortællingens kraft folde det usagte ud. Det er det, hun gør, Fortællersken, det er hendes gave. Til hende selv og til verden omkring hende. Sætter du "op" foran, får du en opgave. En gave, der er givet op og hun har... Continue Reading →

Der er ingen vej udenom

Frø gror i mørket og det gør du også. Og det ER mørkt, da jeg træder ud af døren og åbner den knirkende havelåge. Finregn drysser dråber, himlen er koboltblå mod lyset fra vinduerne i huset. Jeg går ud af markvejen, drejer til højre for enden af havehegnet og følges med tøvende lys i øst.... Continue Reading →

Du er medicinen

Er dette sjælens mørke nat? Jeg fragtes dybt ind i mørket og tristheden danser. ”Så dans med den” gumler Soen, ”det er hemmeligheden. Dans med tristheden, hold om den og mærk dens væsen.” Jeg danser hver morgen, jeg danser elementernes dans. Vender mig mod alle verdenshjørner og danser energien. Midt i mørket har jeg givet... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑