Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →
Ravnekvinden
Jeg er lettet, da jeg ser hende, for jeg har brug for en som hende i dag. ”Der er healing i at være hjertemodig” lyder hendes hilsen, da hun lander på mit bord. ”Hjertemodig, det er et stort ord” sukker jeg, ”det ved jeg ikke, om jeg er.” Men hun forvisser mig om, at det... Continue Reading →
Et sted midt imellem
Jeg skriver ikke nøgleordene i dag, jeg kender kortene og blækket flyder allerede. Det stormer og regner her på tærsklen mellem vinter og forår. Jeg skriver mig ind og lytter til vindens sang. Luft er forårets element og retningen er øst, hvor solen står op og alting begynder på ny. ”Men nye begyndelser sker sjældent... Continue Reading →
Når skrivelængslen kalder
Jeg ser dem komme, ved daggry nærmer de sig med tøvende skridt. Vævet ind i solopgangens spind træder de ind i landskabet og gør sig klar. Klar til at skrive en ny morgen og åbne op for en vej, som allerede findes i dybt i dem selv. De er fortællersker, men tør næsten ikke tro... Continue Reading →
Når noget er undervejs
Blå morgen hvisker sit kald, en hymne af dis. Tusmørke, endnu lever natten og en snert af søvn og vintertræthed sidder endnu i mig. Men jeg står op og ser ham fra første færd, for jeg drømte om ham og en af hans venner sidst på natten. Himlen var blå, lyset skarpt, det var tidligt... Continue Reading →
Se nu dagen gryr
Der synes at være et kald, en invitation til et mere bevidst fokus, for fundamentet er stærkt nok til at bære nu. Dit sande fundament. Hvor ønsker du da, at året skal bringe dig hen? Hun svarer prompte, er ikke i tvivl, svaret mærkes som en hellig ed og højtidligt siger hun: Tættere på mig... Continue Reading →
En brik fra glemmebogen
Det var da jeg lavede min morgenyoga og meditation, at jeg hørte hendes stemme. Hun kaldte på mig. Noget i mig vidste, så jeg adlød, fulgte brødkrummesporene ind i skrivestuen og videre ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til te. Te med kamille. Nu damper teen i koppen, afventende, mens den trækker. Jeg... Continue Reading →
Giv din indre fortællerske ordet
Har du skrivelængsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet? Booste din skriveglæde og opleve fortællingens kraft i egen pen og hjerte? Så er næste online skrivecirkelforløb Fortællersken ganske sikkert noget for dig. Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel. Efterårsholdet starter den 5. september 2018 Varighed 4 måneder. Tilmelding til skrivehuset@gmail.com... Continue Reading →
Væversken
Stille glider solen op på himlen, duggen fordamper og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg. "Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne", siger hun, "for de er selve livet. Lad være med at vente på... Continue Reading →
Fortællingen som forsvandt
Kære ven, der skete noget underligt forleden dag. Og jeg beklager, hvis du klikkede forgæves videre til et blogindlæg og en fortælling, som ikke fandtes længere. Mystiske ting skete lige dér. For ser du, det ser ud til, at jeg skrev en slags farlig fortælling. Forbudt. I hvert fald fik jeg af Facebook at vide,... Continue Reading →