Fortรฆllerskens Sommerskriveskole

Fortรฆllerskens Sommerskriveskole Kursus: Intuitiv Skrivning โ€“ Skoven Kursusstart: 1. juni 2022 For kvinder med skrivelyst og lรฆngsel. Pรฅ sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er skoven. Du fรฅr en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive. Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du... Continue Reading →

Ealas pen

Lรฆnge sidder jeg stille ved Munketrรฆets fod. Et af verdens รฆldste templer, en kirke midt i skoven. Det er som om at jeg kun suge mod og styrke fra det gamle trรฆ. Men pรฅ et tidspunkt rejser jeg mig og tager afsked. Det er svรฆrt at forlade Munketrรฆet og dets sfรฆre af ro. Det er... Continue Reading →

Munketrรฆet

Vi slรฅr fรธlge over det รฅbne stykke og tager afsked, da skoven igen lukker sig om os. โ€Fortsat god rejseโ€ siger hun og forsvinder et sted i sollyset. Jeg er igen alene. Denne del af skoven er kendt for sine gamle egetrรฆer. Ikke kendt af mennesker, vel at mรฆrke, men skoven ved besked. Det fรธles... Continue Reading →

En fristelse

Han hopper tilbage til vandhullet i skyggen og jeg finder tilbage til det, jeg formoder er hovedstien. Men man ved aldrig i skoven. Skoven, sรฅ fuld af farer og fortryllelse. Lysninger, som kun findes af dem, der er faret vild. Frรฆnder, der dukker op mellem trรฆerne og trรฆerne selv. Eg, bรธg, birk og de stolte... Continue Reading →

Lysningen

โ€œDin nye brik er tillid, en dybere form for tillid. Venlighed er en hellig gral, det lรฆrte du i gรฅr. Tillid er ogsรฅ et bรฆger. Et bรฆger fuld af venlig godtroenhed ikke at forveksle med naivitet.โ€ Odderen er forsvundet ligesรฅ pludseligt, som han dukkede op. For lidt siden gik han pรฅ stien, vi havde skabt... Continue Reading →

Odderen

Venlighed er en hellig gral. Hans ord lyder som et ekko gennem skoven. Venlighed, en hellig gral. Jeg ved, at jeg har fรฅet en nรธgle til at forstรฅ den nye skovs hemmeligheder. At venligheden er en indgang. Mine skridt gรฅr gennem tรฆppet af grannรฅle, mellem slanke stammer og nedfaldne kogler, indtil granskoven med รฉt hรธrer... Continue Reading →

I skoven

"Stol pรฅ din indre stemme, lad aldrig mere tvivlen indfange dig og gรธre dig svag. Du er stรฆrkere, end du tror. Fรธlg dit indre kompas." Hun stรฅr mellem to birketrรฆer som former en indgang. Her starter rejsen pรฅ ny. โ€Skovens hvide damer kalder dig frem. Tรธv ikke, rejsen er allerede startet, men du har brug... Continue Reading →

En gรฆst pรฅ tรฆrsklen

Det var ham, som engang i vinter lรฆrte mig om roens vรฆsen. Tidligere havde han bragt mig mit solhvervsord og jeg undrede mig. For hvad ved ilddrager om ro? Han fortalte mig om, hvad det krรฆver at gรฅ roens vej. Og om hvordan jeg kan kanalisere de til tider voldsomme fรธlelser og ildenergi ind i... Continue Reading →

Nรธgleord

Ofte sidder jeg lidt i stilhed, inden pennen finder vej til papiret. Jeg indstiller mig pรฅ at lytte og blidt indfange dagens fortรฆlling uden kontrol. Hvad rรธrer dรฉr sig under overfladen, hvem pusler i krattet og hvor vil ordene bringe mig hen? Ord รฅbner dรธre. De er nรธgler til Det Magiske Univers. Og sjรฆlen har... Continue Reading →

Den hellige ventetid

Det skete i gรฅr at uglen kom. Hun mindede mig om kunsten at lytte. For ser du, det er essensen af intuitiv skrivning. Vi lytter, mens vi skriver. Det husker jeg mig selv pรฅ, da jeg mรธder Ravnen pรฅ morgenens rand. Det er sรฅ fristende at lรฆgge ordene i munden pรฅ hende. At vรฆre forud... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑