Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Sensitiviteten. Den store følsomhed. Altid har den været en hæmsko i den virkelige verden. Mødet med hårde facts, modbydelige metoder, ufølsomhed og drive. Alt det, hun sansede og fornemmede, men som ikke fik en chance, det blev skubbet bort og kunne ikke leve blandt hårdtslående argumenter. Kampen. Den evige jagt efter succes, som hun aldrig... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →
Du mærker vinden på din hud, følelsen af regn. Tusind stemninger følger dig som nisser, mens skridt knækker tynd is på pytter og vandmusik rammer din sjæl. Du hører fuglene kalde, ser kragen i toppen af den høje gran. Får øje på smeltende sne, der tager turen ned af hustage, en rutsjebane, et bump og... Continue Reading →
Nogen må sige det, skrive det og synge det. Sætte ord på og lade fortællingens kraft folde det usagte ud. Det er det, hun gør, Fortællersken, det er hendes gave. Til hende selv og til verden omkring hende. Sætter du "op" foran, får du en opgave. En gave, der er givet op og hun har... Continue Reading →
”I dag har jeg en intention om at svøbe mig i taknemmelighed” siger jeg til Losgann, frøen, da jeg møder ham ved det magiske vandhul. Helt intuitivt er jeg igen nået frem til et sted, som jeg husker fra sommerens rejse i det magiske landkort. ”Taknemmelighed er godt” nikker Losgann, ”når den opstår helt naturligt... Continue Reading →
Det er tidlig morgen, da jeg ror tilbage til vigen og det åbne hav lukker sig bag mig. Jeg er tilbage ved vandhullet, som frøen kalder magisk. Jeg lægger båden til i sivene og da jeg igen står på landjorden, sejler jorden stadig under mig og følelserne skvulper. Med usikre skridt går jeg af stien... Continue Reading →
Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt. For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 