Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →
“If you can infuse a sense of magic into your life, you are truly blessed.” Forsigtigt samler jeg min intention op som en sjælden perle i skrøbelig skal. Holder den i min hånd uden at klemme. Mærker dens kraft, ordene og hvad der bor i den. Håbet. Miraklet. At det virkelig ER muligt at leve... Continue Reading →
Nogle gange må du bare begynde at skrive, som når du sætter den ene fod foran den anden og går. Forlad hovedet og begiv dig på vej. Det er ikke altid, du ved, hvor du vil gå hen eller hvad, der venter dig ude af vejen. Men du går. Sådan er det denne morgen, hvor... Continue Reading →
“Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour” På denne morgen kaster rosenbuskene lange skygger. Vinden danser i det modne korn. Varmt er det ikke, himlen er fuld af skyplamager, de skyfri pletter er gjort af forsigtig blå. August er kommet bag på mig, forbavset står jeg og betragter horisonten og... Continue Reading →
Disen danser over markerne, luften er tyk af fugt og modent korn. Gyldne er de farver, som møder mit øje i en cirkel af tåge og lys. Lige dér træder hun frem som en rødlig skygge, forsigtigt bevæger hun sig frem. Yndefulde bevægelser bevæger mig og kalder nåden frem i mit hjerte. ”Kom nærmere” hvisker... Continue Reading →
“Where attention goes, power flows.” Hun er en hyppig gæst på min sjæls kyst. Før var hun en sjælden frænde, jeg glemte hende næsten, men nu er det hende, som hele tiden ruller op på land. Den magiske sæl. ”Allerede? Igen?” Ordene tumler ud af min mund som to legekammerater, der lader sig rive med.... Continue Reading →
“Use your intuition, develop your clairvoyance.” Det er de store følelsers tid. Siger den ensomme ugle Srona. ”Ensom” smiler hun, det ved jeg ikke hvad betyder. Fortæl mig om den. Din ensomhed.” Jeg ryster på hovedet, alene er jeg sjældent ensom. Det er i selskab med mennesker, som trives på overfladen og som har udstukket... Continue Reading →
“You are being rewilded. Rejoice.” Nogle gange jeg møder jeg en drage. Denne gang er det Ildens Drage, som dukker op og han er ikke uventet. De sidste dage har det ulmet i mit blod. Mange er bange. For drager, men på et tidspunkt lærte jeg at folde mine fobier ud. Som en østers, der... Continue Reading →
Keep a little room in your heart for the unimaginable (Mary Oliver) Stille, hvisker vinden, livet går forbi. Dit vindue, rul persiennerne op og drik duggen af den nye morgen. Vend dig mod øst og få øje på ham højt til himmels, der hvor solen blænder. Ørnen, din ærkefrænde. Ørnen som bringer dig luft og... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to” På vej op af floden mod strømmen, gyldne glimt af sol spejler sig i vandet. Her danser feer, her spiller musik. Og her møder jeg ham igen. Min krop reagerer med et lettet smil. Bradan, den vise laks. Jeg forlod det varme hus kort... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 