Svaret

Nogle gange må du bare begynde at skrive, som når du sætter den ene fod foran den anden og går. Forlad hovedet og begiv dig på vej. Det er ikke altid, du ved, hvor du vil gå hen eller hvad, der venter dig ude af vejen. Men du går.

Sådan er det denne morgen, hvor august er ny og tager os med ind i den sidste del af sommeren. Høsten er nær, kornet næsten modent og årets frugt er i sidste modningsfase. Lige om lidt. Et grænseland mellem sommer og efterår, en gylden bro. Om få dage slutter de lyse nætter. Her står porten til høsten åben og nætterne bliver større. Mørkere. Lidt efter lidt.

Alt det skriver jeg, mens jeg går. Nu helt tæt på porten til Det Magiske Univers. Glæde og spænding blandet med et stænk af træthed, eftersom kragerne var tidligt på færde i morges. Kra kra, kan du heller ikke sove? Kra kra, så kom herud. Men jeg blev liggende. Ventede. På søvn, igen, gled ind og ud af drømme.

Porten. Dér er den jo, men området omkring den virker forbavsende forladt. Forunderligt. Jeg havde selvfølgelig håbet på at dagens frænde ville give sig til kende og ledsage mig gennem porten med sit budskab og vise ord. Sige og give mig præcist det, jeg trænger til i dag.

”Som er?”

Stemmen er velkendt, gjort af hvide fjer i vinden. Svanen. Eala. En helt særlig frænde i mit indre univers. En læremester indenfor den disciplin, jeg ønsker at mestre. Den vej, som valgte mig. Hele tiden øver jeg mig. Hver dag. Har hun set det? Hørt det? Læst det? Vil hun anerkende mig for det eller har jeg lavet for mange fejl? Er jeg for udisciplineret?  

Tanker tumler af sted, snubler og centrifugerer i mit hoved. Stop!

Jeg går nærmere, så tæt på porten at jeg kan røre ved det gamle træværk og mærke de snørklede indgraveringer og fugten fra morgenens dug. Alene står jeg og indstiller mig på at lytte endnu mere intenst, for der er ingen tvivl om, at hun er lige i nærheden.

Da går det op for mig. Jeg har ikke besvaret hendes spørgsmål. Eala, hvor er du? Ingen svane, intet svar. Alligevel kan jeg mærke hende som en længsel i mit bryst. En dragende længsel, som aldrig lader sig tilfredsstille af noget, der ligner. En længsel, som ved, hvad den vil.

”Du får mig ikke at se i dag” siger stemmen og svanesang skyller ind over mig som bølger fra Atlanterhavet. Vestpå ved kysten, dér hvor alle unødvendigheder er skrællet bort. Hvor modstand er brændt som laden, der gør, at jeg nu kan se månen.

”Hvad har du da brug for, kvinde? Kan du fortælle mig det?”

Nu tror du måske at stemmen er brysk og utålmodig. Nu tænker du vel, at …

”Stille! siger Eala, lyt til svaret i dit hjerte.”

Da sætter jeg mig på den store sten indenfor porten. Men jeg er dér ikke længere. Jeg befinder mig på stranden lidt oppe i klitterne med udsigt over havet. Jeg ser bølgerne skylle ind på land. Jeg mærker vind, smager salt og svøber mig i sjælsomt lys. Og spørgsmålet?

Dér er kun ét svar. Men inden jeg når at sige det højt og råbe det til himlen, kysse jorden, tænde ilden og gå vandet i møde, ser jeg hende tænde stjernerne. Det er igen blevet nat. Da blinker de svaret som bogstaver, der aldrig går ud.

Kærlighed.

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
3. august 2021

Photo by James Byard, Dreamstime (c)

Hvordan gør du det, Lene?

bliver jeg tit spurgt. Hvordan skriver du intuitivt og hvordan kommer fortællingerne til dig? Finder du på det? Har du bare en virkelig god fantasi eller? Intuitiv skrivning, er det som at trommerejse? Og hvordan i alverden kommer jeg ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte? Ja, for det skal man jo, hvis man vil skrive derfra og høste hjertets fortællinger?

Svaret er simpelt. Jeg har øvet mig. I mange år. Og i de sidste seks år har jeg haft den store glæde at give min erfaring med intuitiv og spirituel skrivning videre til andre kvinder, som også ønsker at bruge ord og fortællinger som guide og fyrtårn på den indre rejse.

Hvad de siger om det, kan du læse i linket her.

Vil du lære det?

Vil du gerne lære det? At skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Bruge fortællingerne og deres kærlige kraft som guider på den indre rejse og svøbe dig i historiemedicin, der lindrer og gør godt i urolige tider?

Så er du kommet til rette sted. Du er ventet og du er så hjertelig velkommen.

Du behøver ikke særlige forudsætninger, følg blot din længsel

På Skriveskolen for Fortællersker tilbyder jeg online skrivekurser for kvinder med skrivelængsel. Den næsten ubeskrivelige længsel er din adgangsbillet.

Du behøver ikke at have særlige forudsætninger i forhold til at skrive. Bedst er det faktisk, at du lægger alt det væk, som du tidligere lærte om at skrive og møder op med åbent hjerte. For på skriverejsen må vi afskrive meget af det, vi tidligere lærte. Om kreativitet. Om begrænsninger. Om røde streger og om at gøre noget på en bestemt måde for at få et bestemt resultat og gode karakterer.

Er du helt ny udi intuitiv skrivning og vil du gerne have en god og grundlæggende introduktion til at skrive intuitivt, så vil jeg varmt anbefale dig Fortællersken I, Intuitiv Skrivning. Det næste hold starter den 1. september og der er ledige pladser. Du skal blot booke din plads på holdet, så er du med, når vi starter skriverejsen.

Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver. Til det får du masser af inspiration og mulighed for at lære og øve dig. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej. Se på afsættene som døråbninger til det, du ikke kan tænke dig til.

For som Mary Oliver sagde det:

It’s not a competition, it’s a doorway.

Jeg holder et kreativt, kærligt og rummeligt rum i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel ved Julia Cameron.

Den Hellige Cirkel

et uddrag

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.

Fortællersken Efterår 2021

Jeg byder på 3 Fortællerske-hold i efteråret 2021. Start gerne med Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, MEN hvis du har hang til eventyr og gerne vil lære at skrive dine egne eventyr på den indre rejse, også intuitivt selvfølgelig, så kan du sagtens springe Fortællersken II, Eventyret.

Mærk efter og gå med det, der kalder i hjertet. Det bliver ikke forkert. Det bliver præcist, som det skal være. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker. Herunder får du en oversigt over kurserne, følg link til invitation og detaljer. Her finder du også tilmeldingslink til de respektive kurser.

Book din plads nu, så er du med, når vi starter skriverejsen ind i efteråret og vinteren. I pagt med årshjulet. I kærlighed til processen.

Skrivende fordybelse og indre nærvær

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces. Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2021

DET MAGISKE LANDKORT
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 7. august 2021 – når de lyse nætter ender
PRIS DKK 900,-

Det Magiske Landkort er IKKE et Fortællersken skrivekursus. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel.

TILMELDING DET MAGISKE LANDKORT


FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 1. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2400,-

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING


FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-

TILMELDING FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET


FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-

TILMELDING FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT


Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold.

Det foregår online

og det er et bevidst valg ikke et nødvendigt onde

Grundet Covid-19 situationen har jeg p.t. ikke sat fysisk skriveworkshops på programmet. MEN … jeg har nu holdt online skrivekurser i seks år og for mig er det ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces.

Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din livsrytme.

Kom, skriv sæt din indre fortællerske fri. Lyt til dit hjertets længsel.

Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: