Din sjæl er klog

“Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour”

På denne morgen kaster rosenbuskene lange skygger. Vinden danser i det modne korn. Varmt er det ikke, himlen er fuld af skyplamager, de skyfri pletter er gjort af forsigtig blå. August er kommet bag på mig, forbavset står jeg og betragter horisonten og den nye dag i øst.

”God morgen og glædelig Lammas, Lughnasadh. Uvilkårligt folder jeg mine hænder og takker for rejsen hertil, de ting, der viste sig for mig. Frænder, fortællinger og høstet visdom. Først i retroperspektiv kan jeg se.

”Men det kræver, at du lige stopper op og holder en velfortjent pause”. Tarbh tygger på et græsstrå og lukker ordene ud mellem grøn saft. ”Du tænker allerede på næste etape og de mange forberedelser, din sjæl bliver øjeblikkelig træt. Instant fatique.” Han ler kort.

”Jeg forsøgte virkelig at fejre i går” betror jeg ham, Tyren på mit hjertes eng. ”Men noget i mig stritter imod og nægter nærmest taknemmelighedens gave. Det gør mig udmattet at tvinge det frem. Pisk eller gulerod, ingen af delene glæder min sjæl.”

”Thi din sjæl er klog” siger Tarbh og smiler underfundigt, han kommer imod mig med tunge, smidige bevægelser, kraftfulde muskler glimter i morgenlys.

”Du må lade det opstå naturligt” siger han så, ”og først er du altså nødt til at slippe det åg, du bærer rundt på. Hvad er det gjort af? En gammel historie med tråde af frygt og mangel, en historie, som egentlig ikke er din. Du har arvet den. Og nu tynger den, den er det, der står i vejen.”

”Og det, der står i vejen, er vejen” messer jeg uvilkårligt, ”jo den lektie har jeg skam lært.”

Tarbh ignorerer mig og fortsætter ufortrødent. En sky glider for solen og vinden blæser op.

”Du må brænde den, give det til ilden. Ilden nærer og fortærer. Den nedarvede historie skygger for solen og gør, at du ser en forvrængning af det rene nu. Kan du mærke det? Uanset, hvad du gør og tænker på, så hænger det som en galge på din vej. Og snart hænger du selv dér med løkken om halsen.

”Puha” udbryder jeg og føler mig tung. ”Men er der da overhovedet noget at gøre? Den historie har fulgt mig hele mit liv og ak, jeg er ingen årsunge. Den klistrer som harpiks, den er en burre på min sjæl.”

”Det var nu, jeg burde fejre og danse, glæde mig over de smukke resultater af mit arbejde og de frø, jeg lagde i jorden i det tidlige forår. Jeg ser, at det har båret frugt.

”Lad mig skære det ud i kærligt pap” siger han bare og gør mine til, at jeg skal følge efter ham ind på engen. Uden ord samler vi grene og kviste, de, som er tørre nok til at gøre et bål. På midten af engen i cirklen af de store sten lader vi bålet brænde og jeg overgiver mig til hans kyndige instruktioner. Nogle gange er det en lettelse at lade sig fragte.

Jeg giver det til ilden, han hjælper mig med at løfte det tunge og skambidte åg af mine skuldre og kaste det i flammerne. Da vender vi os mod syd og lader velsignelsen tage over.

We honour and give thanks for the power of the sun that has brought the harvest to fruitation.
We give thanks for the harvest of the grain and the first fruit.
We give thanks for our own harvest and all that we have learned.
May we understand this harvest on many levels.
At this time of Lammas we prepare for change and transformation as the outer growth is sacrificed and inner understanding becomes active.

Thanks Glennie Kindred for the words of Lammas Thanksgiving (South).

Duft af korn og bål fylder luften. Tyr og kvinde ser det gamle åg blive ædt af ilden. Ritualet baner vej for at nye fortællinger kan tage over. Fortællinger, der ærer hendes sjæl. Fortællinger, der åbner hendes hjerte.

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
2. august 2021

På rejse i det magiske univers

“Min intention er at lade min pen vandre dybt ind i Det Magiske Univers og hengive mig uden modstand. Jeg vil være åben og nysgerrig og lade min nye intention koble sig på min intention om at leve et fortryllende liv.

Det Magiske Univers har altid været en del af mit indre landskab, men aldrig har det været så tydeligt og dragende som nu. Min længsel er inderlig og stor, som en sult, der aldrig vil lade sig tilfredsstille af mindre. Når jeg lokkes på afveje stiger kvalmen til vejrs som en luftballon. Der er ingen tvivl og da jeg skriver det, slippes et smil fri. Et smil uden lænker.

Her står jeg foran porten ved daggry i den skumring, som også kaldes uglelys. Og lige her møder jeg min frænde, hende som er klar til at følge mig på vej, når jeg altså har taget de første skridt og lagt modstanden i en bunke udenfor. Porten. Fortællersken. Mig.”

Den første skrivebog rummede juni og juli

Jeg bød sommeren velkommen ved at indvie en ny skrivebog, som blev et samlet værk af magiske morgensider, fortællinger, citater og min proces. Symboler, ord om synkronicitet og de inderlige fortællinger styrkede mig og skabte genklang. Den første skrivebog rummede juni og juli.

Den anden skrivebog blev indviet ved Lammas

I går ved Lammas fejrede jeg ved at tage en ny skrivebog i brug. Her startede min august med et tilbageblik og en opsamling af det, jeg fik med mig gennem de første sommermåneder.

I både juni og juli delte jeg nogle af fortællingerne med dig i håb om, at du kunne spejle dig i min rejse og at du, hvis det kaldte, ville tage din egen magiske skrivebog i brug og skrive din egen sommerrejse.

Lad fortællingen kysse dine ører

Jeg har fået fine og rørende tilbagemeldinger på fortællingerne og det gør mig glad. For er der noget, som jeg er taknemmelig for på min egen rejse, så er det de fortællinger, som opstår og beriger mig de fleste morgener. Uden dem var jeg kun en skygge af min sjæl. De løfter mig, de er som fyrtårne på mørke nætter. Aldrig føler jeg mere rig, end når jeg har taget imod en fortælling. For lige dér smiler min sjæl og alting falder på plads.

Da står hun stærkt frem i morgenlyset. Fortællersken i hjertet.

Svanen og fortællingerne

Da jeg startede skriverejsen og gjorde den første skrivebog klar, fløj en højlydt svane over cafébordet på min terrasse. Jeg så, lyttede og skrev med taknemmelighed.

Hvilket tegn! For svanen har en helt særlig betydning for mig. I den keltiske tradition er Svanen budbringer af sjælens kvaliteter. Nøgleord er sjæl, kærlighed, dybde og skønhed.

Historiemedicin på den indre rejse

De fortællinger, du skriver og tager imod på den intuitive skriverejse er ikke bare. De er gaver af en særlig kraft og kan noget særligt. Ikke alene indeholder de historiemedicin, men de er også pejlemærker og budskaber af noget, din sjæl instinktivt forstår.

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når du får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser dig det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen.

Fortællingen vil bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Du kan ikke helt forklare det, det sker bare og du mærker det ved en underlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil For dig.

Påkald dig fortællingens kraft, skriv dig ind

Du kan påkalde dig fortællingens kraft og alliere dig med dens visdom. Og den tid, vi nu går i møde, høsten og det kommende efterår, er perfekt til at skabe grobund for nye fortællinger. Mørket vokser og tilbyder dig sit univers, her kan du nære det indre og lytte. Din sjæl trænger til det. Din sjæl er klog.

Start med høsten og bevæg dig videre ind i efteråret. Følg gerne med her på bloggen, jeg lover at dele nogle af de fortællinger, der vil opstå i løbet af august og september.

Min sommerrejse er blevet til en høstrejse, årshjulet drejer. Nye frænder og fortællinger finder vej, de vil berige og berøre. Jeg ved det, jeg har tillid til det, jeg har gjort det igen og igen.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen skriver jeg mig ind.

Og til september starter jeg nye hold op på Skriveskolen for Fortællersker. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du lærer at skrive intuitivt og at arbejde med fortællinger på den indre rejse.

Du behøver ikke særlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Holdstart den 1. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2400,-

Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning

FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET

Holdstart den 15. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-

Du skriver intuitivt og inviterer eventyrets kraft ind i dit skriverum

FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

Holdstart den 1. oktober 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-

Du forankrer dig spirituelt i din skrivning og lærer om pennens kraft

Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.

DET MAGISKE LANDKORT Høst

eSkrivekursus for kvinder
Starter den 7. august 2021 – når de lyse nætter ender
PRIS DKK 900,-

Det Magiske Landkort høst er ikke et Fortællersken skrivekursus. Her skriver du alene og folder indre landskaber ud gennem ord og fortællinger. Et inderligt forløb til dig, som har brug for egentid og fordybelse.

Du høster, du sår og du gør dit indre forrådskammer klar til vinter. Gennem ord og fortællinger. Fortællingens kraft er stor.

Det foregår online

og det er et bevidst valg ikke et nødvendigt onde

Grundet Covid-19 situationen har jeg p.t. ikke sat fysisk skriveworkshops på programmet. MEN … jeg har faktisk holdt online skrivekurser i årevis nu og for mig er det ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces.

Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din livsrytme.

Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

HVAD ANDRE SIGER – Klik for at læse hvad andre siger om at være i forløb hos mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: