Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
“Stol på magien” siger Maggi, den hvide ravn, som er kommet tilbage denne morgen. Mørket er tykt og ufremkommeligt, forsigtig tager jeg dagens skridt og gør holdt et sted på broen. Det svupper under sålerne på mine støvler, jeg står midt i en vandpyt og på rækværket ved min venstre side, har Maggi sat sig... Continue Reading →
Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →
“Du skal ikke tænke fortælling, du skal mærke den.” I dag er Cailleach ugle. Tæt på Nymåne og i regndisens tæppe sidder hun i den gamle eg på sjælevej. Nok var det mørkt og grumset, nok var dér skyer og regn på vej, men da jeg i nat kiggede ud af vinduet, så jeg en... Continue Reading →
Engang havde jeg fuglefobi og gjorde alt for at undgå de bevingede væsener. Nok kunne jeg med en vis beundring betragte dem på afstand, men det var altid med et hertil og ikke længere. Det ændrede sig den dag, hvor jeg ved Sommersolhverv var på trommerejse og Ørnen kom til mig som frænde. I mere end... Continue Reading →
”Det er den tid på året”, hvisker Solsorten, ”tid til at vende hjem. Tegn en cirkel om dig selv og din intention for efteråret og den kommende vinter. Skab rum og sæt sunde grænser. Kaldet indefra, det er som en kærlig portal, gå i gennem i tillid og mærk det. Det, du har brug for.... Continue Reading →
“Giv slip, lad gå” synger solsorten og hopper hen over græsset. ”Det har du uden tvivl hørt så tit. Giv slip, det lyder så let og du føler dig som en fiasko, når det ikke lader sig gøre. Hvis du kunne, havde du jo gjort det.” Jeg nikker og ser forbavset på den talende solsort.... Continue Reading →
“Sangen findes allerede” synger solsorten og flyver ind i sætningen. ”Du skal bare synge den.” ”Men hvordan? Min stemme lyder lettere desperat. Han får det til at lyde så let. ”Det er hele hemmeligheden” fortsætter han ufortrødent, du bliver ét med sangen og den synger dig. På samme måde er det med fortællingerne. Du åbner... Continue Reading →
“You are always protected and divinely directed” Du mærker det, du ved det. Det er urolige tider. Men samtidig oplever du noget andet, som er af stor betydning for din videre færd. Du er nu i stand til at være i nuet som trædesten over den brusende elv. Hvert eneste trin gælder, hver dag tæller... Continue Reading →
Det er en af de morgener, hvor stilheden spiller førsteviolin. Den og så solsorten. Frosten ligger som en knitrende hvid løber, da vi begiver os af sted på morgentur, hunden og jeg. Vi går langsomt og snuser til verden omkring os. De små brændenældeskud har vokset sig større og taler i munden på hinanden. En... Continue Reading →
”Uden udfordringer, ingen afvikling”. Jeg hører en stemme, en lille hvisken i morgens første lys, men noget er mere højlydt og insisterende i dag. Tungt. ”Det er på tidspunkter som disse, at du fisker din intention op af lommen, vikler den ud af sit fløjsblå klæde og mærken den igen i al sin kraft. Du... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 