Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at... Continue Reading →
Det er en smuk morgen dyppet i lyserød og blå. Frosten ligger som et hvidt lagen over landskabet og uden at have været udenfor endnu, ved jeg, at sprødheden er perfekt. ”En poetisk morgen” siger en stemme og skærer igennem stilheden, da jeg forsigtigt åbner døren for at mærke dagen mod min hud. Han sidder... Continue Reading →
Kreativiteten vokser med lyset. Jeg kan mærke det. Efterhånden som februar går sin gang og dagene bliver lidt længere, mærker jeg energien vokse. Og med energien kreativiteten. Det er som om jeg virkelig er blevet en del af årstiden og det tidspunkt, hvor vi befinder os lige nu. Jeg er ikke adskilt, jeg står ikke... Continue Reading →
Jeg bød velkommen til februar i et anfald af bekymring. Det blev bare blevet sådan, jeg vågnede i den mørke nat og vidste, at jeg skulle omkring banken, betale regninger og i det hele taget, tage et nøgtern kig på kontoen. Januar har været stille på flere måder, indtjeningen har været lille. Det var egentlig ikke... Continue Reading →
Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor. At lytte og lade lande Det kræver et helt nyt syn på det at skrive.... Continue Reading →
Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod... Continue Reading →
Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus. Derfor kan jeg... Continue Reading →
"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →
Ørnen var med den dag i Småland. Vi kom kørende af en skovvej og i det samme lettede han fra grøften og fløj mod øst helt tæt på min side af bilen. Han svævede lidt i kanten af skoven og fulgte med os uden helt at gøre det. Jeg så ham straks og lod mit... Continue Reading →
Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives. Hvis jeg altid på forhånd forsøgte at... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 