Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”– Maya Angelou – I dag bærer vinden skyerne bort, der er bevægelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mørket og musikken er som balsam for min sjæl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i går.... Continue Reading →
Jeg har ledt efter fortællingen i dagevis. Lige siden det gik op for mig, at Eidheann var taget af sted og ikke ville komme tilbage. Det varede lidt inden jeg kunne acceptere det og sorgen kom sejlende som en hjuldamper på bred flod. Bølger af accept skvulpede mod skroget på den gamle færge, der skulle... Continue Reading →
Det sker i dagene på vej mod fuldmåne. Den tiltagende fase, hvor alt gøres klar. Tilliden forsvinder. Det sker gradvist, jeg opdager det ikke, før det er for sent. Tillid er helt essentielt, det ved enhver, der går hjertets vej. Uden den er der ingen forbindelse. Der går en skygge for den indre sol og... Continue Reading →
Det er diset, da jeg går ud i morgenen, solen gemmer sig under skydynen og jeg nyder den køligere luft efter dagevis med hedebølge. Splittet mellem tanker og hjerte går jeg og for hvert skridt, bliver det lidt lettere at trække vejret og lytte til det, der kan være svært at høre, når sind og... Continue Reading →
Noget er sket, det mærker jeg allerede inden pennen rammer papiret og afmålte doser af blæk former ord blødt guidet af min pen. De arbejder sammen, blækket, pennen og hånden. Jeg er blot hende, der ser det ske og som via sin intention og en sælsom længsel møder op hver eneste dag. Det er min... Continue Reading →
“Det er de store følelsers tid” siger Sælen, som uventet er dukket op på min kyst. Han er ikke inviteret. Længere nede på bredden ved det sted, hvor floden løber i havet og vandene mødes, kan jeg skimte Odder. To frænder og masser af vand. Selvom sommerens element er ild. ”Ild og vand, kvinde og... Continue Reading →
Jeg møder ham de fleste morgener i tusmørket. Han besøger haven og sidder ved rosenbusken, mens jeg går tur med hunden. Når jeg kommer tilbage, hilser vi på hinanden og ofte sker det, at han flyver mod vest. Men jeg så ham, vi så hinanden. Nogle gange synger han, andre gange er han stille. Men... Continue Reading →
Der er ingen tvivl, når hun dukker op i min sfære. Da jeg beder min bøn og blander kortene, ser jeg hende i et glimt. Nøgleordet er lytning og åbenhed overfor en visdom, som ikke er højrøstet eller som vil krænge vrangen ud for at blive set og hørt. Hun venter og så er det... Continue Reading →
Længe er der stille på broen. Decembers mørke dækker for lys og lyde, natten er lang. Jeg sidder alene i mørket klædt i stilhed. Den slags stilhed, som varmer uden at man får det for varmt. Blød stilhed som kontrast til det første chok af sorg, der ramte mig som en pil i hjertet. Jeg... Continue Reading →
Den pen, som fører dig på vej og ind i en sanselig verden, som du ikke har adgang til i tankerne. Den længsel, som hvisker og kalder og beder dig om at lytte til det, der synger indeni. En stille sang, toner fra sjælen. Anderledes fortællinger om det, der virkelig betyder noget. Din intuitive pen.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 