“Det er de store følelsers tid” siger Sælen, som uventet er dukket op på min kyst. Han er ikke inviteret. Længere nede på bredden ved det sted, hvor floden løber i havet og vandene mødes, kan jeg skimte Odder. To frænder og masser af vand. Selvom sommerens element er ild.
”Ild og vand, kvinde og mand.” Det er Odders stemme, der blander sig med bølger og lyde fra den nye dag. Jeg gik ned til havet for at spejle min længsel, men så fik jeg øje på ham. Sælen. Ikke at han er svær at se, for han har placeret sig strategisk midt i det sandspor, jeg fulgte. Nu sidder han på revlen i et havintermezzo og venter på, at jeg skal tjekke ind.
Ravnen følger mig på afstand, hun er landet i en vejrbidt gran. Holder øje med det hele og minder mig om, at jeg er beskyttet. Det ordnede vi forleden, vi indgik en aftale. En ravnepagt, som hun kalder den. Men den er vores hemmelighed, så mere kan jeg ikke skrive her.
Havet misser med øjnene i den skarpe morgensol. Vinden er blot en brise. Her dufter af hav, tang og hybenroser.
”Det, der står i vejen, er vejen”. Jeg slår en kunstig skraldlatter op, for jeg har mest lyst til at græde. Men det kan jeg ikke, i mig bølger en ny slags styrke. Jeg kender den ikke endnu, så den gør mig kejtet og usikker. Jeg føler mig nøgen uden det skjold, jeg bar før. Men det er som om at min sjæl insisterer på, at jeg denne gang følger længslen helt til dørs. Det er sårbart og fuld af uvished, men jeg kan ikke flygte længere. Og måske er det godt sådan.
For det her er mit sted nu og foran mig sidder en sæl, som siger:
”Det er de store følelsers tid.”
Hvad skal jeg svare? Hvad ville du selv have sagt? Det er som om at modstanden er krympet og jeg kan ikke bruge de midler, jeg anvendte før. Den gamle hud er tør og død, den nye tynd og sårbar.
”De store følelsers tid.” Jeg gentager. Det er det eneste, jeg kan gøre. Sælen har vist sig for mig og med ham når længslen nye dybder.
”Hvad længes du da efter” spørger han mildt.
”Indre ro” svarer jeg uden at tænke. Det er et sandt svar.
Da sker det, at Sælen citerer Eckhart Tolle, inden han vender tilbage til havet.
” Don’t look for peace. Don’t look for any other state than the once you are in now. Otherwise, you will set up inner conflict and unconscious resistance. Forgive yourself for not being at peace. Anything you fully accept will take you into peace. That is the miracle of surrender.”
Længe har jeg kæmpet med livet uden at vide det. Jeg kunne blot mærke, når harmonien udeblev og dansen gik i stå. Nu er der tårer og latter og liv. I et uendeligt sårbart hav af noget, jeg ikke har oplevet før. Jeg kæmper ikke længere. Jeg øver mig på at tage imod.
Først da sælen er forsvundet i havet skød, får jeg øje på den i sollyset. Flaskeposten.
Lene Frandsen © Fra min egen skriverejse
23. juni 2022
Photo by R. Gino Santa Maria , Dreamstime (c)
Dit kraftpunkt
Hvis du har deltaget på et af mine online skrivekurser eller været med på intuitiv skriveworkshop i min stue, så ved du det. For jeg har sagt det. Mange gange. Vi skriver i livet. Det er essensen af skriverejsen og den intuitive skrivning.
Dit kraftpunkt er altid dér, hvor du er. Der er dit hjerteblæk. Hvad end du mærker modstand, du er i sorg eller fortvivlelse. Dér dypper du pennen, det er fra det sted, dit hjertes fortællinger vokser og gro. I sårbarhedens muld vokser smukke træer.
Jamen, siger du og protesterer, jeg har en drøm om at skrive eventyr, der vækker glæde og begejstring. Så kan jeg da ikke skrive fra det her mudrede sted af modstand og voldsomme følelser. Alting stritter imod det, der egentlig er min intention.
Din intention stammer fra hjertet og det vækker din modstand
Selvfølgelig! For ved du hvad? Du har formuleret en intention, som stammer fra hjertet (og det er vigtigt). Du har gjort det helt rigtige. Det vækker din frygt, din modstand og den indre censor får travlt med at gøre sit arbejde. Fortælle dig, at du er forkert på den og bruge alle de tarvelige kneb, den har brugt det meste af dit liv. Den ved, hvad dér virker.
For du er nemlig på vej ud af din komfortzone. Du har åbnet lågen til dit bur, du er klar til at flyve fra dit fængsel. Du vil gerne skrive eventyr, eventyr, som vækker glæde og begejstring og som også glæder andres hjerter, hvis de altså læser med. Og så. Bum! Bliver modstanden tyk som ærtesuppe.
Dit kraftpunkt er altid dér, hvor du er. Vi skriver i livet. Det er udgangspunktet. Vi skriver det svære, det sørgelige, det modstandsfyldte og vi gøder sårbarhedens jord. Med ord. Og fortællinger.
Sådan starter skriverejsen. Hos Fortællersken.
I går fik jeg den fineste e-mail fra en kvinde, som deltager på Fortællersken III, Pennens Kraft, skrivekurset lige nu. Vi er i gang med den sidste etape. Hun fortæller mig, at hun har genfundet sin skriveglæde. Det sted, hvor den ægte glæde bor. Det kan måske lyde som en lidt vag gave, men sandheden er en helt anden. Den skriveglæde er magisk. Den fører dig på vej, den fastholder dig i din intention og over tid vil den skænke dig mirakler. For eftersom vi skriver i livet, så har skriverejsen og de fortællinger, de eventyr, vi skriver også dybe tråde til vores liv og den måde, vi er i livet på. Vi lærer at danse med magien.
Skriveglæde, natur og historiemedicin
For skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Den handler om kreativitet. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde med og skrive ud fra på din måde.
Mange af de skriveafsæt og øvelser, som jeg byder på i Fortællersken forløbene, er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af og lærer at forstå os selv bedre.
Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker, frygt og modstand. Det, der står i vejen, er vejen.
Skal du med på skriverejse i Fortællersken? Jeg har åbnet for tilmeldinger til efterårets online Fortællersken skrivekurser. Læs mere om de enkelte kurser herunder:
Kursusprogram Fortællersken – Efterår 2022

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 1. september 2022
Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.
På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved.
Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning – KLIK HER for invitation, detaljer og tilmeldingslink
FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 1. september 2022
Pris
DKK 2500,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. august 2022
Pris DKK 2200,-
Beløbet er inklusive moms
Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
TILMELDING – KLIK HER
Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 15. september 2022
Varighed 4 måneder
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
Eventyr på den indre rejse
I Fortællersken II inviterer vi bevidst eventyret med på skriverejsen og i de 4 måneder, forløbet varer, vil du boltre dig i eventyrets verden på alle mulige og umulige måder.
Eventyr handler typisk om dyr, hekse, trolde, heltinder i alle afskygninger, vise kvinder og mænd, dronninger, konger, prinser og prinsesser og når du begynder at lege med det og skrive dig ind, vil du opleve at alle skikkelserne bor i dig selv nærmest som indbyggede karakterer.
Lær flere sider af dig selv bedre at kende
I Fortællersken II vil vi ikke bruge tid på fortolkning, det behøver vi nemlig slet ikke, så længe vi instinktivt forstår, at vi selv rummer alle delene i eventyret og er alle karaktererne på én og samme tid. På den måde finder vi stor glæde og overraskelse i at lære flere sider af os at kende, sider som måske tidligere har gemt sig lidt i skyggen.
Og vi gør det på magiske vis ved eventyrets kraft og uden anden intention end at boltre os i skriveglæde og lege med fortællingens kraft.
Resten vil vise sig undervejs og på den måde er Fortællersken II forløbet sit eget eventyr.
I Fortællersken II – Eventyret aktiverer vi eventyrets kraft
Det er vigtigt at vide, at eventyret ikke går uden om livets genvordigheder, problemer og mørke sider. Tværtimod. Eventyret favner det hele og byder både lys og mørke velkommen. Også her skriver vi i livet. Men fordi eventyret ofte er sprængfyldt med symboler, er det let for de fleste at tune ind på deres kraft og bruge den aktivt i fortællinger og historier.
Fortællersken II, Eventyret – KLIK HER for invitation, detaljer og tilmeldingslink
Holdstart 15. september 2022
Varighed: 4 måneder
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Pris
DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august 2022
Pris DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – KLIK PÅ LINK
FORTÆLLERSKEN II, Eventyret, forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN II – Eventyret

Fortællersken III – Pennens Kraft, Vinter
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2022
Varighed 4 måneder
På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efterår gennem Samhain mod Vintersolhverv og ind i det nye år. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet.
Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet.
Et magisk univers af ord og fortællinger
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.
Fortællersken III, Pennens Kraft – KLIK HER for invitation, detaljer og tilmeldingslink
Holdstart 1. oktober 2022
Varighed: 4 måneder
Pris
DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest d. 1. september 2022
DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Fortællersken intuitive skrivekurser
I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Skrivningen er forankret intuitivt i alle forløb.
Din deltagelse
Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.
Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.
Er du helt ny ud i intuitiv skrivning og vil du allerhelst have en grundlæggende introduktion til det at skrive intuitivt, så vil jeg dog anbefale dig at starte med Fortællersken I, Intuitiv Skrivning.
Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.
Skriv et svar