Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Et smukt og kraftfuldt værktøj Mit ønske er at vise, at skrivning ikke bare handler om kommunikation med omverdenen. Det er ikke et kun et spørgsmål om korrekthed, stavning, formulering eller målgruppe. Det handler ikke altid om produktet, tværtimod kan processen være den største gave i sig selv. Skrivning er et smukt og kraftfuldt værktøj på den indre... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved. ’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind... Continue Reading →
I går aftes skrev jeg aftensider. En pludselig længsel efter at mærke mig selv gennem ordene gjorde, at jeg fandt en notesbog og min pen frem. Jeg tændte stearinlysene på spisebordet. Udenfor var der mørkt og det eneste jeg kunne se i vinduerne var mit eget spejlbillede. En kvinde ved et bord. En bog, en pen... Continue Reading →
Når du booker en skriverejse forpligter du dig til en spændende proces, som sættes i gang i det øjeblik, vi har lavet aftalen. Hvis du længe har mærket en skrivelængsel uden at gøre noget med den, vil det føles anderledes i samme øjeblik, som du tager beslutningen. Noget sker, et slags skift. Det kan... Continue Reading →
Mens jeg skriver dette, blæser det op udenfor. Der er stormvarsel og lyden forplanter sig i husmuren og i min krop. Men stormen forhindrer mig ikke at skrive. Den er der bare. Noget udenfor mig. Hvis jeg lod vind og vejr afgøre, om jeg kunne skrive eller ej, så fik jeg sikkert ikke skrevet... Continue Reading →
Jeg fornemmer, at de fleste af os er dybt spirituelle mennesker, som forsøger at skjule vores spiritualitet af angst for at skræmme andre væk. Det er en slags skam, så vi skjuler vores længsel efter at forbinde os og gør os hårde dér, hvor blødheden burde blomstre. For mig er skriverejsen også et spirituelt anliggende.... Continue Reading →
Lidt længere oppe i bjergene Jeg hørte engang en sang og sangen tog mig med på rejse. Det skete uden at jeg vidste det, men pludselig befandt jeg mig et andet slags landskab. På forunderlig vis vandrede jeg nu et andet sted. I et bjerglandskab. Et sted, jeg ikke kendte, men som alligevel vakte en forunderlig... Continue Reading →
Jeg fornemmer, at morgensiderne med tiden kan blive en slags forbindelse til det guddommelige. Til kilden. Med en bevidst intention kan vi hver morgen sætte os og ønske kontakt. Både for at holde fokus på det egentlige og for at huske. På mange måder er det den intuitive skrivegernings fornemmeste formål. Vi får kontakt til... Continue Reading →
Jeg tror på, at der findes en perfekt sjælevej og måde for os, hver især. Vi kender den ikke i forvejen, men vi har naturligvis dybe fornemmelser. Og hver eneste gang vi mærker genklang i ord, stemninger eller på steder, som vi tilsyneladende ikke kender, er det vores sjæl, som taler til os. Vejen er... Continue Reading →
Kære ven Det er tanken og den følelse, der er påhæftet tanken, der gør os stressede. Tanken om, at vi konstant skal gøre noget. Være aktive. Udfarende. Og selvom vi selvfølgelig skal være aktive i vores eget liv, er det sjældent, når vi får den tanke og mærker den følelse: Skynd dig. Du går glip... Continue Reading →
