På vej tilbage

Jeg har været væk fra pensionatet i en uge. En pludselig indskydelse fik mig til at erklære vinterferie og jeg tog af sted for at tilbringe lidt tid med min familie og mine venner. Det er selvfølgelig tilladt, men det sker på eget ansvar, for det kan være svært at vende tilbage og tage tråden... Continue Reading →

Spejlet

Så jeg er tilbage, jeg er kommet hjem. Kun få ord har jeg skrevet i ugen, der gik, men fortællersken har simret og sanket. Mest af alt har hun mærket og forstået, at de magiske morgensider og rejsen gennem ord og stemninger skænker hende forbindelse med Kilden og det indre, magiske univers og gør hende... Continue Reading →

Ordet

Jeg kommer i dag for at kalde dig hjem. For at huske dig på, hvem du er og hvorfor verden har brug for at høre din stemme. Du er en smuk maske i det store strikketøj. Det hele hænger sammen. Det kan føles svært til tider, fordi du falder i egofælden og ind i ting... Continue Reading →

Fortællerskens vej

Det er morgenens højdepunkt, det øjeblik jeg træder ind i rummet, stryger tændstikken og tænder skrivelyset. Flammen er min intention, min indre ild og min vished. Nu blafrer det, lyset, mens jeg trækker kort og lytter til dagens budskab, et lys fra en sprække, en tone, en sang. Dagen er svøbt i pasteller, grå og... Continue Reading →

Et helt særligt sted

Man kan skrive på mange måder, men på Skriverejsen har vi ofte en intention om at skrive fra sjæl og hjerte og lytte til det, der gerne vil skrives gennem os. Når vi ikke er helt så udfarende og forsøger at opfinde historier og lader det blive et mentalt anliggende, men når vi åbner os,... Continue Reading →

Vejen hjem

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑