Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Så star jeg igen ved Porten til Det Magiske Univers i dagens første lys. Jeg har holdt en uges pause, hvor jeg udelukkende skrev indad og som ugen gik, fik jeg guldkorn og nøgleord til min videre rejse. Det føles højtideligt at stå her igen, tøvende, eftersom jeg spejder efter min frænde. Men jeg ved... Continue Reading →
Kom, lad mig tage dig med på en rejse fra efterår til vinter. Lad mig vise dig usynlige veje i skumringens skær. Hvor ulemper bliver til fordele og hvor du ikke længere klynger dig til et bestemt resultat. Du er klogere nu. Dine øjne vil vænne sig til mørket, du vil se og få øje... Continue Reading →
Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →
”Du bad om luft under vingerne i går. I dag ankommer hjælpen. Og en fortælling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.” Så står han dér i morgensolen i sin rødbrune fjerdragt. Ørnen. Skyer har... Continue Reading →
“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →
Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →
The abundant Universe will provide “En streg i sandet” siger jeg til Each, som venter mig ved hovedvejen. Af den skal vi rejse et stykke tid, indtil nye stier vil føre os på afveje. ”Det er svært.” ”Ingen har påstået, at det er let” vrinsker Each, roligt står hun i det lyserøde morgenlys, mens solen... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →
En ny begyndelse. På efterårets første dag træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 