Hvad gæs ved om grænser

”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →

Guldkorn og nøgleord

Så star jeg igen ved Porten til Det Magiske Univers i dagens første lys. Jeg har holdt en uges pause, hvor jeg udelukkende skrev indad og som ugen gik, fik jeg guldkorn og nøgleord til min videre rejse. Det føles højtideligt at stå her igen, tøvende, eftersom jeg spejder efter min frænde. Men jeg ved... Continue Reading →

Fra torne til tillid

The first step to move forward is to acknowledge where you are. Der er tidspunkter på rejsen, hvor man omsluttes af grene med torne. Og der er tidspunkter, hvor den hvide hest uden ridder dukker op og spørger, om man vil med på tur. ”Vil du med på tur?” ”Det er umuligt” svarer man, ”eftersom... Continue Reading →

Når mørket kalder dig hjem

Det er tidlig morgen, jeg står ud af sengen, ruller persiennerne op og åbner vinduet. Straks stikker efteråret sin snude ind og en duft af frugt, fugt og forrådnelse følger efter. Daggry, skumring, mørket har svært ved at slippe nu. Men fra buskadset til højre for vinduet kan jeg høre ham synge. Jeg er ikke... Continue Reading →

Vintersjæl

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Vintersjæl Et inderligt skriveforløb for kvinderStarter den 1. november 2021Varighed: 4 måneder Forløbet foregår udelukkende... Continue Reading →

Kaldet indefra

”Det er den tid på året”, hvisker Solsorten, ”tid til at vende hjem. Tegn en cirkel om dig selv og din intention for efteråret og den kommende vinter. Skab rum og sæt sunde grænser. Kaldet indefra, det er som en kærlig portal, gå i gennem i tillid og mærk det. Det, du har brug for.... Continue Reading →

Oktober og ulven

Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →

Caim

Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →

Sælkvinden

“Where attention goes, power flows.” Hun er en hyppig gæst på min sjæls kyst. Før var hun en sjælden frænde, jeg glemte hende næsten, men nu er det hende, som hele tiden ruller op på land. Den magiske sæl. ”Allerede? Igen?” Ordene tumler ud af min mund som to legekammerater, der lader sig rive med.... Continue Reading →

Havfrue med uglevinger

“Use your intuition, develop your clairvoyance.” Det er de store følelsers tid. Siger den ensomme ugle Srona. ”Ensom” smiler hun, det ved jeg ikke hvad betyder. Fortæl mig om den. Din ensomhed.” Jeg ryster på hovedet, alene er jeg sjældent ensom. Det er i selskab med mennesker, som trives på overfladen og som har udstukket... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑