Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
I rette tid, ikke før, ikke siden. Sådan sagde frøen i går. Nu er Losgann og søen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et åbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afsløres, når sort bliver til blå og en lyssprække viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →
Regn kommer og jeg lærer noget nyt om følelser. Det er Maeve, der i en stille stund med tekop og tanker, fortæller om hvordan hun lader følelserne flyde igennem sig. Engang strittede jeg imod, siger hun og ryster beklagende på hovedet og det blokerede energien. Hvis du ikke accepterer dine følelser, stagnerer du energien og... Continue Reading →
Elva er taget til byen og for sent kommer jeg i tanke om, at vi kunne følges. Cailean foreslog jo, at jeg tog ind til Primrose Café for at opsøge Grace for at få komponeret min egen bard-te. Men bussen er kørt og jeg står tilbage med en følelse af tomhed. Det falder mig ikke... Continue Reading →
Jeg har ikke altid stolet på min intuition, men den har altid været dér. Stærk, stædig og kraftfuld gennem de mange år, hvor jeg ignorerede dens kald. Du kender det måske? Det er ubelejligt at man bliver opfordret til at gå mod strømmen. Det er farligt, når man kaldes til at være den, der stritter... Continue Reading →
Før end man får set sig om, er julen forbi og dagene før nytår åbner en tærskel af vemod og forventning. ”Det er et tidspunkt at ære”, siger Scarlett til os ved morgenbordet på decembers 28. dag. Snart er hun også en saga blot. Scarlett. Den uundgåelige afsked gør mig akut trist. Sådan er det... Continue Reading →
“All is well” siger Wren, “du er ikke forkert.” Dis danser, sne smelter og kvinde træder ud af sin hoveddør og møder en fugl. ”Hov, det går for hurtigt, burde jeg ikke gå dig i møde og gennem porten til Det Magiske Univers?” ”Du er vågnet i Det Magiske Univers” siger Wren, som egentlig er... Continue Reading →
“Where attention goes, power flows.” Hun er en hyppig gæst på min sjæls kyst. Før var hun en sjælden frænde, jeg glemte hende næsten, men nu er det hende, som hele tiden ruller op på land. Den magiske sæl. ”Allerede? Igen?” Ordene tumler ud af min mund som to legekammerater, der lader sig rive med.... Continue Reading →
“Know that your sensitivity is not a curse, but a gift that allows you to receive and understand messages from your soul.” “Din sensitivitet er ingen forbandelse, den er en gave. Men for at sætte pris på gaven, må man vide, hvordan den virker. Og du må trøste din indre pige, som igen skvulper alene... Continue Reading →
Som dagen gryr mærker jeg taknemmeligheden stige. Den kommer dybt indefra og er en følelse, jeg ikke kan forcere. Nu vælter den frem som det naturligste i livet. Her slutter de åbne fortællinger fra Sorgens Bro. De sidste dage inden Vintersolhverv lukker jeg mig om mig selv og lader inderligheden flyde. Som floden under broen.... Continue Reading →
“Der er bare ingen ord” siger jeg til Tranen, som står i det mørke vandhul. ”Kun en dyb sorg i hjertet. Hvordan skal jeg dog beskrive den?” ”Ved at sætte ord på” svarer han nøgtern, mens han på ét ben holder øje med noget i vandet. Jeg bliver tavs, lader sorgen skylle igennem mig som... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 