Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Vi sover lidt længere efter turen ud i natten. Jeg vågner til lyden af klirrende porcelæn, en duft af nybagt brød strømmer fra køkkenet og op af trappen. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet, selvom det blev sent og søvnen kortere end normalt. Senere fortæller hun mig, at det er månemedicinens indvirkning. Nu begynder... Continue Reading →
Da sker det, at hun banker på min dør nogle minutter før midnat. Det er fuldmåne og tid til at betræde natten under åben himmel. Jeg skynder mig at tage tøj på og følger efter hende ned af trappen og ud i sølvlyset gennem den åbne hoveddør. Katten smutter forbi os og løber gennem haven... Continue Reading →
Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nætter med urolig søvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i køkkenet er nok. Hun skænker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder på indre næring og ro. I dag... Continue Reading →
Han svæver over huset ved daggry og kalder med sit skrig. Uglen svarer. Jeg registrerer men lægger oplevelsen i skuffen med drømme. Søvnen hænger ved og vil ikke slippe, det er den tid på året og hvile er en fast bestanddel på menuen. Jeg synker tilbage og lader mig fragte. Da jeg vågner igen, er... Continue Reading →
“Du er medicinen” siger Losgann i samme øjeblik jeg træder ind i hans landskab. Sø, åkandeblad, frø. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt på jorden, han forbinder de to elementer så fint. Sensitiviteten er en gylden nøgle, nålen i hans kompas. ”Jeg er medicinen” siger jeg højt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Bedst som jeg beslutter mig for at skrive lidt dagbog, dukker han op og skubber linjerne til side. Der er en frø mellem linjerne. Hovedet stikker ud og bred mund mumler: ”Der er altså en fortælling til dig i dag.” Lettere irriteret over afbrydelsen, nu havde jeg jo besluttet mig, løfter jeg pennen fra kære... Continue Reading →
Et par dage er gået siden fuldmånen. Efterdønningerne har lagt sig og havet i mig er roligere end det længe har været. Lyset sniger sig op over bakketoppen og skygger flyder som floder i landskabet. En lille fugl synger på afsatsen foran vinduet. ”Kom ud og hils på den nye dag.” Jeg tager overtøj på... Continue Reading →
”Kom nærmere min ven, sæt dig i min cirkel. Bålet brænder og jeg har brygget te på morgendug og gode ønsker.” Det er tidligt, duggen er tyk som tåge og fugten gør luften kold. I øst står solen op og blødt lys flyder over marken, i vest er fuldmånen aftagende og himlen blå. Begge er... Continue Reading →
Vi mødes ved fuldmåne på lyngens eng i et skær af lilla og sølv. Skygger danser og regnskyer skimtes mellem sprækker af lys. Hun finder sine åbninger uden besvær. Stille glider hun over himlen så langsomt, at det er usynligt for øjet, men mit hjerte falder til ro i det stille flow. Lyngen glinser af... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 