Et par dage er gået siden fuldmånen. Efterdønningerne har lagt sig og havet i mig er roligere end det længe har været. Lyset sniger sig op over bakketoppen og skygger flyder som floder i landskabet. En lille fugl synger på afsatsen foran vinduet.
”Kom ud og hils på den nye dag.”
Jeg tager overtøj på for det er køligere nu. Efteråret er vokset. Jorden er våd af stille regn og en solsort bader fornøjet i en af pytterne. Vi hilser på hinanden, men han er ikke frænde i dag og holder sig i periferien. Jeg går om på den anden side af huset og kigger op mod soveværelsesvinduet, hvor han sad før, den lille fugl. Men han er væk, ingen steder kan jeg se ham. Et stik af skuffelse rammer i brystet, driver han gæk med mig? Jeg hørte ham jo kalde.
Når lille fugl synger foran dit vindue først på morgenen, er det et tegn. Tillid, siger jeg hørt til mig selv efterfulgt af et ”intet er som det ser ud til at være.” Så jeg gør som altid, jeg forlader haven gennem knirkende låge og går af grusvejen, som fører mig ned til landsbyen.
Så langt når jeg dog ikke for et stykke fremme til venstre for den gamle hyld, hører jeg hans stemme igen. ”Denne vej kvinde.” Jeg drejer af og går direkte ind i det tætte buskads bag naboens hus og have. Det er som en lille skov, hvis man kniber øjnene lidt sammen og glemmer, hvor man kom fra. En særlig skov. Og dér sker det, landskabet ændrer sig og jeg befinder mig atter i Det Magiske Univers. Der er mange indgange og tærskler. Der er mange måder at finde vej.
Han sidder på et efterladt myrebjerg. Gærdesmutten, Drui-en. Jeg må smile, en byrde har forladt mit hjerte og jeg er på livseventyr igen. Uerfaren og sårbar i den spæde begyndelse af noget andet, men min tillid er vokset og skinner som en sol. Det er en god følelse som at finde ro igen efter et voldsomt stormvejr.
”Det er en naturlig cyklus i dit sjæleliv” siger han og bryster sig som en taler på Speakers Corner. Stemmen er højtidelig og i et toneleje, der fanger min sjæl. Jeg lytter uden modstand og drikker hans ord. ”Du inviteres til at gå roligt på denne etape og sætte farten ned. Det har du hørt utallige gange i den senere tid, men det stod i skrigende kontrast til den følelse af uro, du mærkede indeni. Som du vil erfare nu, er uroen borte-“
En solstråle borer sig ned mellem træerne og rammer myrebjerget. Han står badet i lys nu.
”Lad nu tingene være som de er. Forsøg ikke at forlænge noget, som bør ende og vær ikke utålmodighed i forhold til det, der er i sin spæde begyndelse. Bare nyd det, der er. Forkast alle impulser til hastværk og til udfarenhed. Stol på dig selv, dit indre kompas og nyd den åbning, der stille sker.”
Sjælens cyklus er langsommere end tankernes rasen. Når du kigger tilbage og i retroperspektiv får øje på den rejse, du har tilbagelagt gennem foråret og sommeren, vil du blive både forbavset og glad. Det du ikke så, det du ikke kunne ske, toner nu frem blandt nedfaldne blade. Lad efterårets cyklus hjælpe dig med det sidste oprydningsarbejde, mens du danser, nyder og gør dig klar til vinter.
Gærdesmutte har talt. Han hopper ned fra myrebjerget og forsvinder gennem tørre blade på den anden side af buskadset. Jeg følger ikke efter, jeg synker ned på knæ, folder mine hænder og siger tak. Da jeg rejser mig igen, kan jeg se naboens hus bag træerne. Der er tændt lys i køkkenet og kaffen er klar.
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
13. september 2022
Photo by Magnus Binnerstam, Dreamstime (c)
Din skrivebog – dit magiske dokument
Din skrivebog eller det magiske dokument, som rummer din indre rejse. Den kan blive din bedste ven gennem vinteren og være dit vidne. Du kan give ordene til papiret og lader fortællinger skrive, mens livet siver ud mellem linjerne og farver sætninger som blod. Du får øje på små åbninger, som efterhånden vil vokse sig større og du begynder at mærke, at noget i dig falder til ro. Du skaber rum, men du skriver i livet. Det liv, som er dit og som du ejer og lever, hvert eneste skridt, hvert åndedrag.
Vækst er en ujævn bevægelse fremad, to skridt frem og et tilbage. Husk det og være ikke streng mod dig selv. At genfinde sin kreativitet er en helingsproces. Der er dage, hvor man er i stand til at boltre sig med store ting, mens man på andre har tilbagefald og falder i gamle fælder. Det er helt normalt. Vækst sker i ryk og det er også sådan, at kreativitet og skriverejsen er.
På skriverejse gennem efteråret og vinteren
Måske har du brug for en vis form for struktur på din skriverejse? Skriveafsæt, øvelsers og inspiration til at skrive cyklisk og fra sjæl og hjerte? Så er du kommet til det rette sted.
Hvis du vil skrive alene og på egen hånd så er Vintersjæl det kursus, du skal vælge. Det er et inderligt vinterforløb for kvinder, hvor du hver måned modtager et skrivebrev med afsæt og øvelser, der er forankret i årstidens særlige energi.
Vintersjæl starter den 1. november og jeg har åbnet for tilmeldinger. Tilmelder du dig inden den 1. oktober, får du ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret.
Har du derimod brug for at blive en del af en skrivecirkel, hvor andre kvinder er på samme skriverejse som dig og folder den indre fortællerske ud? Så er det et af Fortællersken skriveforløbene, du skal vælge.
Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet
Kom med på intuitiv skriverejse ind i efteråret og vinteren. Fortællersken kan blive din vej til at skrive fra sjæl og hjerte. Hun kan hjælpe dig med at finde inderlig forankring i urolige tider, alene det at sætte ord på har en godgørende og healende kraft. Du lærer at skrive i livet, så intet længere står i vejen for din intentioner.
Du kan enten vælge at invitere eventyret med på din skriverejsen eller forankre dig spirituelt i din skrivning og opleve pennens kraft. Men uanset, hvilket kursus, du vælger, vil du opleve, hvordan din intention sættes i spil. Du rejser via pennen ind i et magisk univers af ord og fortællinger og får historiemedicin, næsten hver gang du skriver. Og du kan som jeg, hvis det er en del af din intention, også lade månens cyklus blive en del af din skriverejse. Dit liv er cyklisk og det samme er din skrivning og kreative proces.
“The psyches and souls of women also have their own cycles and seasons of doing and solitude, running and staying, being involved and being removed, questing and resting, creating and incubating, being of the world and returning to the soul-place.”
–Clarissa Pinkola Estés
Herunder finder du en liste over efteråret og vinterens online skrivekurser. Der er to Fortællersken skrivekurser, som også har en ydre cirkel og et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og på egen hånd.
Fortællersken II, Eventyret, starter på torsdag den 15. september, så det er ved at være tid til tilmelding, hvis det er eventyret, der kalder.
Skriveskolen for Fortællersker – Efterår/Vinter 2022

FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2700,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.

FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT (Vinter)
Holdstart den 1. oktober 2022
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2900,-
NB! Ravnerabat ved tilmelding senest den 13. september 2022
Pris DKK 2600,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
VINTERENS eSkrivekursus 2022/32

Vintersjæl
eSkrivekursus for kvinder (der er ikke en ydre cirkel)
Starter den 1. november 2022
Varighed: 4 måneder
Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.
Pris DKK 1300,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. oktober 2022
Pris DKK 1100,-
Hvad skal jeg vælge? Fortællersken intuitive skrivekurser
I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Skrivningen er forankret intuitivt i alle forløb.
Din deltagelse
Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.
Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.
Er du helt ny ud i intuitiv skrivning og vil du allerhelst have en grundlæggende introduktion til det at skrive intuitivt, så vil jeg dog anbefale dig at starte med Fortællersken I, Intuitiv Skrivning.
Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 7 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Med eller uden en ydre cirkel?
Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.
Mine eSkrivekurser derimod har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet. Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Kærlig hilsen
Lene
Skriv et svar