Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg har lyden af birk med hjem, de sølvklædte stammer står stærkt i mit indre. Birk var der hele tiden som en påmindelse og en invitation og nu ser jeg det pludselig. Birkedalen er et sted på mit magiske landkort, et sted for nye begyndelser. En klynge af træer med en smal sti i midten... Continue Reading →
I tiden under Corona har jeg fået langt flere forespørgsler end normalt, men færre har faktisk booket. Jeg venter lige lidt, jeg skal lige være helt sikker. Dér har været mange følehorn ude, men de blev trukket til sig i gang. Som når man gerne vil i vandet, stikker tæerne i og mærker kulden. Det... Continue Reading →
Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →
En fortælling hvisker. Det er fortællingen om snigeren. Jeg indfanger den med mit sommerfuglenet og spørger høfligt, om det er i orden. ”Det er det naturligvis” siger fortællingen med både lethed og alvor i stemmen, ”når blot du sætter mig fri igen bagefter.” Det er jeg indforstået med. Det åbne vindue knirker i hængslerne. Der... Continue Reading →
“You are always protected and divinely directed” Du mærker det, du ved det. Det er urolige tider. Men samtidig oplever du noget andet, som er af stor betydning for din videre færd. Du er nu i stand til at være i nuet som trædesten over den brusende elv. Hvert eneste trin gælder, hver dag tæller... Continue Reading →
”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.” ”I går gik... Continue Reading →
”Jeg ved, at det er svært, men situationen kalder på stilhed. Kun et åbent hjerte kan høre budskabet og mærke dets kraft. Jeg ved, at du er træt og at tankerne kører på højtryk. De vil finde løsninger og udveje. Men der er kun ét svar lige nu. Det findes i stilhed. Udenfor blæser majvinden... Continue Reading →
Kvækha! Det er frøen. Jeg forsøger instinktivt at få fat i en klat latter og er ved at kløjes i det. Men så meddeler han højtideligt, at han har taget en ven med og at det er denne ven, som har fået ordet. Navnet er bynke eller … det er en oversættelse, for hun præsenterer... Continue Reading →
”Tiden er inde ikke ude”. Ravnen flyver mod uret fra vest og lander i min sfære. Tidlig morgen, stille sol og kølig vind mellem træerne. Alt er grønt og frodigt nu, hvor vi nærmer os Beltain. ”Tiden er inde ikke ude” gentager hun og ser på mig gennem sorte juveler. ”Du kan ikke blive her... Continue Reading →
Lad os lige få en ting på det rene. Jeg har faktisk truffet et valg og det er baseret på kærlighed. Men noget i mig er frygteligt bange. Det, som synes så kærligt og indlysende ved højlys dag, virker ikke helt efter hensigten kl. 3 om natten. Tværtimod. Og jo mindre jeg sover, desto større... Continue Reading →
