En fortælling hvisker. Det er fortællingen om snigeren.
Jeg indfanger den med mit sommerfuglenet og spørger høfligt, om det er i orden.
”Det er det naturligvis” siger fortællingen med både lethed og alvor i stemmen, ”når blot du sætter mig fri igen bagefter.”
Det er jeg indforstået med.
Det åbne vindue knirker i hængslerne. Der er friskbrygget kaffe i koppen og vinden laver musik. Det er en af de dage, hvor sten falder fra hjerter og man ånder lettet op i sin træthed.
Kvinde har gennemgået en prøve og er som heltinden på rejse.
Lyt til det, der kalder på dig
I eventyrerne er det vigtigt at lytte til, hvad der kalder på dig. Det er det også i livet. Og som Joseph Campbell, forfatter og professor i mytologi har lært os, handler det om at kaste sig ud i det.
Begiv dig af sted, fortab dig og far gerne vild.
Heltindens rejse
Et klassisk eventyrtema er heltindens rejse. Hun gennemgår en prøve, gør et offer, hun møder en fremmed og gerne et dyr. Hun møder naturen i det vilde og den vilde natur i sig selv. Overskrider en grænse og gør vældigt farlige ting, ting hun ikke turde før.
Hun er sårbar. Og hun er stærk. For modet består ikke at undgå frygten, men at møde den og følge hjertet i tykt og tyndt. Og man må gerne blive lidt bange.
Fortællersken II, Eventyret
Jeg er heltinden. Og du er heltinden. Og det første hold af skrivende eventyrersker og heltinder har er snart nået til rejsens ende i Fortællersken II, Eventyret. De har skrevet sig varme på heltindens rejse, de er gået gennem heksens univers, de har prøver kræfter med forskellige eventyrlige værktøjer og boltret sig med arketyper. Her på sidste etape, som slutter på fredag, har kvinderne skrevet fortællinger og eventyr om hverdagsmagi.
Jeg har ikke ord for, hvor fantastisk det har været at følge kvinderne ind i eventyrets verden. Det har i sandhed været magisk og langt mere givende, end jeg havde forestillet mig, da jeg brugte det meste af sidste år på at udvikle kurset.
Hvorfor eventyr?
Hvorfor eventyr spørger du? Jo, ser du, sådan blev det bare, for ofte har mine forløb og skrivekurser sin helt egen dagsorden. Jeg tager imod det, der dukker op og som kommer til mig og så lader jeg det opstå indefra. Det sker over tid og sjældent i overhalingsbanen.
Sådan har det også været med Fortællersken II, Eventyret. Og næste hold starter den 1. september, hvis det kalder på dig. Jeg glæder mig så meget til næste runde med en ny flok pennekvinder.
Jeg har i nu mere end 5 år haft kvinder på skriverejse og kurser i intuitiv skrivning. Og er der noget, som er dukket op igen og igen, så er det eventyret. Derfor var det helt naturligt at det blev eventyrets kraft, som blev det gennemgående tema på Fortællersken II. Det var helt rigtig set og mærket, for hvilken vild og magisk rejse!
En udefinerbar længsel kan være nøglen
Kalder det på dig? Uden at du helt kan sætte fingeren på hvorfor?
Så er det sikkert din indre længsel efter at skrive eventyr og boltre dig med symboler og fortællinger. For sandsynligvis vil du snart opdage, at eventyret ligger gemt i dig og bare venter på at blive hentet frem.
Sådan har det været for kvinderne på det første hold af Fortællersken II, Eventyret og sådan bliver det helt sikkert også på næste hold, som starter til september.
Nye ressourcer og veje
Gennem eventyr og eventyrets kraft opdager vi nye ressourcer. Eventyr hjælper os med at se udveje og finde nye veje. De inviterer os til kærligt at turde stå ved os selv, også når vi er vildrede og er faret vild. Ja, de opfordrer os endda til at vove vildnisset og turde fare vild, da kun den, som er faret vild, kan finde lysningen i skoven.
Gennem eventyr kan vi få kontakt til vores sjæl og eventyret har på den måde sin helt særlige kraft.
Det skal vi skrive os ind i og lege med, når næste hold af Fortællersken II, Eventyret stævner ud den 1. september.
Hvad så med snigeren?
Men hvor kommer snigeren så ind i billedet? Og hvem er den sniger? Er det en person? Et væsen? En eventyrlig trold eller er det blot et menneske, der agerer elefant i en glasbutik? Det vides sjældent på forhånd og derfor kan jeg heller ikke besvare dit spørgsmål. Vi finder kun svaret, hvis vi tør blive i uvisheden og vover at skrive os ind.
Snigeren kalder og rumsterer som det åbne vindue i sine hængsler. Så er det væk. Hvor blev det af? Det fine, sårbare og uendelige kraftfulde. Den magiske tråd af noget næsten ordløst, der så alligevel fandt sin stemme? Det kommer og går. Men forsøg aldrig med magt at fastholde det. Lad det fare, for kommer det tilbage, er det dit. At skrive. Og det er ganske vist.
Snigeren griner og danser i vinden. Det blev ikke i dag, jeg fik skrevet den fortælling. Jeg slap den igen og gav den tilbage til det frie rums fortællinger. Her svæver de side om side, sammen og hver for sig. Der er fortællinger nok til alle. Det er de fortællinger, som vi indfanger og leger med, når vi skriver os ind på mine online skrivekurser og forløb.
Og én ting har jeg lært: Det er først, når man giver slip, at man får rigtigt fat.
Eventyret lever.
Kærlig hilsen
Lene
SKRIV MED MIG
Between Stories, Det Magiske Landkort
Et nyt hold af Between Stories, Det Magiske Landkort starter den 20. juni ved Sommersolhverv.
Det er et online skrivekursus for kvinder på livets tærskler.
Her skriver du dig ind og sætter ord på dine indre landskaber.
Du oplever magien i fortællingens kraft og finder måske nye veje i urolige tider.
Fortællersken II, Eventyret
Fortællersken II Eventyret – nyt hold starter den 1. september 2020
Forløbet foregår udelukkende online
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
Der er ledige pladser på begge forløb, hvis det kalder på dig.
Men tøv ikke for længe. Så forsvinder længslen måske igen og bliver til …
TILMELDING Between Stories, Det Magiske Landkort – start 20.6
TILMELDING Fortællersken II, Eventyret – start 1.9
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –
Skriv et svar