Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
På den attende dag i marts er vejret gråt og finregn fugter luften. I dag er vinden stille. Naturen holder vejret og jeg glider gennem den dør af langsomhed, som tilbydes. Jeg har ikke travlt. Desuden er det lørdag og jeg har forstuvet min fod. Tidligere var den slags en forbandelse, men noget må være... Continue Reading →
Der er gået en uge og den har været uden fortællinger. Pensionatet ligger badet i morgensol. Jeg snuppede en kop kaffe, inden jeg gik ud, morgenmaden må vente til senere. Det er lunt for årstiden og vinduet stod åben i nat, jeg hørte uglen fra sit sted i mørket. Hun kaldte i timen inden daggry.... Continue Reading →
Lyset vokser fra en sprække i horisonten, linjer af orange blander sig med blåt. Farverne passer altid sammen, har du lagt mærke til, hvordan de komplimenterer hinanden? Det er Frøen jeg møder på kanten af dagen og ved vandhullet som så mange gange før. Han er min læremester udi sensitivitet og så siger han også... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
Du mærker vinden på din hud, følelsen af regn. Tusind stemninger følger dig som nisser, mens skridt knækker tynd is på pytter og vandmusik rammer din sjæl. Du hører fuglene kalde, ser kragen i toppen af den høje gran. Får øje på smeltende sne, der tager turen ned af hustage, en rutsjebane, et bump og... Continue Reading →
“Der synes ikke at være ord nok til en fortælling. Når jeg lytter, er det stilhed, jeg hører. Det og så regnen og vinden.” ”Kvækha! Er det mon sådan, det hænger sammen? Først er du nødt til at samle ord, så du har nok til en fortælling. Men ikke nok med det. Du må finde... Continue Reading →
Så star jeg igen ved Porten til Det Magiske Univers i dagens første lys. Jeg har holdt en uges pause, hvor jeg udelukkende skrev indad og som ugen gik, fik jeg guldkorn og nøgleord til min videre rejse. Det føles højtideligt at stå her igen, tøvende, eftersom jeg spejder efter min frænde. Men jeg ved... Continue Reading →
“Steady and slow. Breathe and flow.” Jeg husker sidste sommer ved det magiske vandhul og får lyst til at genlæse de fortællinger, som opstod dér. Møderne med Losgann, den vise frø, som lærte mig om sensitivitetens styrke. Nu får jeg lejlighed til at takke ham, han sidder i vandkanten og synger sin sang. Kvækha! Det... Continue Reading →
“Lad det, som skal afsløres, blive afsløret. Vent. Du skal ikke foretage dig noget lige nu.” Ikke så snart er jeg trådt ind i lysningen ved det magiske vandhul, før Losgann taler til mig. Måske kan du huske ham fra tidligere fortællinger? Han er Frø og det er ham, som siger Kvækha! Hans hud er... Continue Reading →
Focus on the choices that feed your soul and bring your heart contentment. Det er tidlig morgen i marts, en af de dage, hvor man ved at vinteren ikke er ovre. Men lyset danser dristigt i horisonten og en sky træder tilbage for solen. Dér går hun, kvinden, og det Det Magiske Vandhul møder hun... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 