Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
"Hvad hvis det eneste, du skal gøre nu er at acceptere dig selv fuldt og helt? Tillade hver eneste følelse at blive følt og passere, at mærke og tillade med kærlighed og medfølelse? Som Vanddragen sagde til dig forleden dag i Sverige: Så simpelt og dog det sværeste i verden." Det er Ravnen som er... Continue Reading →
Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →
Senere fortæller hun mig om kunsten at holde fokus. Det er blevet aften og solen synger i vest, dug falder. Salaten af friske bøgeblade smagte vidunderligt sammen med det sidste brød og de bær, vi plukkede undervejs. Faola sørger for det hele og det går op for mig, at hun er den fødte leder. En... Continue Reading →
“Du udfordres på din intention og mægtige kræfter er sat i spil. Frygt og gamle historier, stagneret energi, forsøger at trække dig i en anden retning.” Det er nat nu og Faola og jeg holder søvnpause i en forladt hule. Jeg drømmer og ilddragen kommer til syne i en kaskade af orange røg. Det var... Continue Reading →
Længe sidder jeg stille ved Munketræets fod. Et af verdens ældste templer, en kirke midt i skoven. Det er som om at jeg kun suge mod og styrke fra det gamle træ. Men på et tidspunkt rejser jeg mig og tager afsked. Det er svært at forlade Munketræet og dets sfære af ro. Det er... Continue Reading →
Det var ham, som engang i vinter lærte mig om roens væsen. Tidligere havde han bragt mig mit solhvervsord og jeg undrede mig. For hvad ved ilddrager om ro? Han fortalte mig om, hvad det kræver at gå roens vej. Og om hvordan jeg kan kanalisere de til tider voldsomme følelser og ildenergi ind i... Continue Reading →
Hun inviterer mig til at lytte dybere nu. Dybere? Jeg ligner et spørgsmålstegn. Hvordan? Svaret gemmer sig et sted på vejen. Hun står i en lysning og hvisker kom. Nærmere. Følg med mig ind i den del af skoven, hvor de hemmelige fortællinger gror. Jeg begynder at gå, mens lyset sniger sig op over trætoppene.... Continue Reading →
Hvert år ved Forårsjævndøgn går solen hen over det følsomme punkt i niogtyve grader Fisk, det sidste tegn i dyrekredsen. I stjernernes verden når vi årets store finale. Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem... Continue Reading →
“Har du overvejet at være mere venlig overfor dig selv?” Ræven hedder Sionnach og der er vand på isen. Hun træder ind på land. Det stormer med vindstød af stormstyrke. Solen fandt en skysprække og så sit snit til at skinne. Sådan starter min dag, jeg møder ræven og forkølelsen er der stadig. ”Vil du... Continue Reading →
Der findes en hund som hedder Cù. Han holder til i landet mellem verdener og det kan ske, at du møder ham på din rejse i Det Magiske Univers. Pludselig toner han frem mellem skygger i skumringen. En hund, tænker du, det er alt for almindeligt, ja lidt kedeligt endda. Du drømmer måske om et... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 